Hun blev rasende og fik en god idé – nu er hun femdobbelt gazellevinder: “Jeg vidste godt, at den lå lidt på vippen”

Når Børsens Gazelle-show går i luften digitalt 10. december, bliver det med iværksætter og femdobbelt gazellevinder Andrea Rudolph i værtsrollen

Andrea Elisabeth Rudolph09.JPG
Børsen sætter igen i år fokus på de absolut dygtigste vækstvirksomheder i Danmark: Børsen Gazellerne. Vært på årets digitale show 10. december bliver den femdobbelte gazellevinder Andrea Rudolph. Foto: Mie Hee Christensen
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
12. nov 2020 KL.11:00

Børsen Gazelle-show går digitalt.

Coronavirus har sat en stopper for de traditionelle gazelleshows, der plejer at løbe at stablen i landets fem regioner. I år bliver showet digitalt, og alle er inviteret.

Se med torsdag 10. december, når iværksætter og femdobbelt gazellevinder Andrea Rudolph er vært for årets store Børsen Gazelle-show.

“Der er mange ting, man kan være vært på, men lige Gazellen havde jeg så meget lyst til, fordi det er en anerkendelse af virksomheder og de mennesker, der arbejder vildt hårdt, brænder for noget, kæmper for noget, er modige og satser,” siger hun og fortsætter:

“Og jeg håber at kunne være med til at inspirere særligt kvinder omkring iværksætteri og vise, at man rent faktisk godt kan lave en rigtig god forretning bygget på en bæredygtig dagsorden.”

I årets show kan seerne opleve innovative og agile gazellevirksomheder, der midt i den verdensomspændende krise har lavet radikale ændringer i deres strategier og fortsat væksten. Andre virksomheder har stået stærkt sammen, organiseret sig på helt nye måder og eksperimenteret sig frem til deres succesformel.

Børsens chefredaktør Niels Lunde har i år givet værtsstafetten videre til Andrea Rudolph. I stedet kan han opleves som vært på Børsen Gazelle-masterclass, hvor han sammen med eksperter vil forsøge at få indblik i en fremtid, som ingen kan spå om.

“Vi nøjes ikke med at hylde gazellerne i showet, vi lærer også af dem, vi søger inspiration hos dem. Og vi bliver klogere, når vi hører hvordan de arbejder. Det har vi brug for, især i en coronakrise,” siger Niels Lunde, der har været vært på flere end 50 gazellekåringer.

Rudolph Care bliver gazelle

Andrea Rudolph kan ikke bare kalde sig vært på årets show, hun kan også glæde sig over, at hun sammen med hundredvis af andre virksomheder kan kalde sig gazellevinder. Det er femte gang, at Rudolph Care bliver gazelle.

“Jeg er vildt stolt af at være blevet gazelle igen. Jeg blev rigtig glad og overrasket i år, for jeg vidste godt, den lå lidt på vippen, fordi vi havde investeret en del. Men vi havde gjort det bedre, end jeg havde regnet med,” siger hun og fortsætter:

“Det er en stolthed, man kan dele med teamet. Det er ikke en pris til mig, det er en pris og en anerkendelse af vores virksomhed, og hvordan vi driver den, men det er også en pris til alle mine kollegaer. Den giver noget styrke og holdånd.”

2019 var rekordår

Andrea Rudolph skiftede i 2007 arbejdet i underholdningsbranchen ud med titlen som adm. direktør, da hun stiftede sin egen virksomhed Rudolph Care.

Idéen til virksomheden kom efter, at Andrea Rudolph i 2006 var med i en kemikampagne for Greenpeace, mens hun var gravid.

Dengang lod hun Greenpeace teste sin krop for skadelige stoffer, og resultatet viste, at hun var den ud af i alt otte testpersoner, som havde flest kemikalier i kroppen fra cremer, shampoo og andre skønhedsprodukter.

“Det gjorde mig så vred, og det var så stor en øjenåbner. Så det her er virkelig hjerteblod,” har Andrea Rudolph tidligere fortalt til Børsen.

Derfor satte hun sig for at producere sine egne produkter. Det tog tre år at udvikle produkterne, og efter en opstartsfase med røde tal på bundlinjen, er forretningen nu for alvor begyndt at tjene penge.

Rudolph Care kom ud af 2019 med et overskud på 12,9 mio. kr. mod et resultat på 10,2 mio. kr. i 2018. Resultatet er det hidtil bedste.

Se med 10. december, når vi hylder gazellerne, deler analyser og indsigt med hele det danske erhvervsliv og kårer årets vindere. Tilmeld dig det store Børsen Gazelle-show her.

Tilknyttet artikel


Succeshotellet Guldsmeden i knæ: "Fremtiden er med en enkel sætning ude af vores hænder"

GuldsmedenAxel_MarcWeinert_SandraWeinart_AndreasVinther_240820001.jpg
”Det var op mod en halv mio. kr. om dagen. Det var op mod en halv million hver dag, der fossede ud. Alle afbestilte,
Pro selvstændig
Eksklusivt for kunder
26. okt 2020 KL. 9:02

Det gik faktisk rigtig godt. I et marked, hvor store kæder tager meget plads, havde ægteparret Marc og Sandra Weinert knækket koden til en kæde af hoteller, der med en personlig og trendy indretning havde ramt gæster, turister og forretningsrejsende lige i hjertekulen.

Siden 1999 har de haft vækst og har nu en lang række hoteller flere steder i verden. Men i 2020 sluttede festen, og overskud er i dag vendt til en benhård kamp for overlevelse. Allerede i 2019 kom de første meldinger fra hotellet i Reykjavik om, at de kinesiske turister meldte fra.

“Vi kunne allerede mærke i december, at kineserne rørte på sig. Der var noget, der var forkert. I januar blev det så endnu værre, og i februar blev det meget udtalt. I marts kunne vi se, at det gik helt galt. Så vi blev ramt meget før selve nedlukningen,” siger Marc Weinert, da Børsen møder ham og Sandra Weinert på Hotel Axel Guldsmeden på Vesterbro i København.

Og da Mette Frederiksen efterfølgende lukkede landet ned 11. marts, var frygten en realitet: Turismebranchen stod i den største krise i mands minde.

“Det var fagre nye verden. Vi kunne aldrig have forudset, at der var sletninger i det omfang, vi så,” siger Marc Weinert, mens Sandra tilføjer:

“Det var op mod en halv mio. kr. om dagen. Det var op mod en halv million hver dag, der fossede ud. Alle afbestilte. Fra at gå fra en ret høj belægningsprocent [antal af værelser eller borde, der er optagede, red.] og kunne kigge mod juni måned, som var booket helt ud på grund af EM, var der pludselig helt frit.”

Fra vækst- til krisehåndtering

Som det første skød de planerne om to nye hoteller i henholdsvis Beograd og Budapest til hjørne. Planer, der havde været længe undervejs, hvor Marc Weinert havde sonderet terrænet rundt omkring i verden for at se, hvor potentialet var størst. I dag priser de sig lykkelige over det.

“Havde vi tømt vores konto på det, så havde vi virkelig været på røven. Så havde vi kun haft kassekreditten til gode, og nu er vi nærmest kommet gennem hele livet uden at bruge en kassekredit,” siger Sandra Weinert og tilføjer:

“Det ville virkelig være ærgerligt at skulle til at gældsætte sig efter 20 år, hvor vi har haft positiv drift, masser af overskud og gode penge, der i vores verden er svære at opdrive. Det er penge, vi har brugt på gode nye, bæredygtige projekter, og gode, overenskomstdækkede arbejdspladser.”

Frustrationen voksede, i takt med at gode råd var dyre, og de i starten af krisen ikke kunne få klare svar på, hvorvidt der var kompensation for det tabte. Så da hjælpepakkerne kom fra Erhvervsministeriet, havde krisen længe været en realitet, og to fuldtidsmedarbejdere måtte afsættes til at finde hoved og hale i ansøgningsprocessen.

“Vi hørte på pressemødet, at staten nok skulle holde hånden under alle danske virksomheder. Men der gik lang tid, før vi fandt ud af, hvad det egentlig indebar,” fortæller Marc Weinert.

Skar to tredjedele af medarbejderne væk

Hjælpepakker kunne dog ikke undgå, at medarbejderstaben skulle trimmes voldsomt.

“Vi har måttet fyre. Mange desværre. Vi har nok skåret en 65 pct. væk. 275 med ekstern rengøring og deltidsstillinger. Det bliver nok også mere, siger Marc Weinert og fortsætter:

“Da det hele blev lukket ned, og da det begyndte at koste vildt mange penge, gjorde vi det eneste fornuftige, man kan gøre. Vi tilpassede os de forhold, vi blev givet. Vi trak en del ting tilbage og gik i gang med at renovere og vedligeholde hoteller.”

Og hvordan vurderer man, hvem der skal blive, og hvem der skal fyres, når medarbejderstaben er kommet fra hele verden for at stable et nyt liv på benene? Den proces skulle parret også til at gøre sig.

“Vi er jo overenskomstdækkede, så det kunne vi ikke. Restauranterne kunne jo bare sige: 'Vi ses på den anden side.' Vi var nødt til at sige dem op, så det passede med en måneds opsigelse. Vi har lønomkostninger for 6 mio. kr. om måneden, så vi var jo nødt til at handle hurtigt,” siger Sandra Weinert. Derfor skulle det ske så ordentligt som muligt.

“Vi vurderede hver enkelt ud fra, om de kunne tage hjem til deres familier og få et varmt måltid mad og en seng at sove i. Så sendte vi dem hjem til Spanien, Grækenland, eller hvor de kom fra. Havde de børn og familie, indgik det selvfølgelig i vores overvejelse af, om de skulle blive på hjælpepakke eller sendes hjem,” fortæller Sandra om den drastiske spareplan. Og med et lukket hotel følger alle udgifter med dyre huslejer.

“Det er ligegyldigt, om vi har ti gæster eller 100 gæster. For de ti gæster skal have lige så god service som de 100. Og at drive et hotel kræver meget mandskab. Det er 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Og vi har aldrig i hele vores liv haft et hotel lukket før. Det har været meget grænseoverskridende.”

GuldsmedenAxel_MarcWeinert_SandraWeinart_AndreasVinther_240820004.jpg
Sandra og Marc Weinert vurderer, at de kan fortsætte et år endnu med 20 pct. af den normale omsætning. Derfra er de afhængige af lån og hjælp udefra. Virksomhedens liv hænger uløseligt sammen med en vaccine, forklarer Marc Weinert. Foto: Andreas Vinther.

En helt anden virkelighed

Den virkelighed, Marc og Sandra Weinert har mødt i 2020, står i skærende kontrast til den virkelighed, der har præget de sidste mange år.

For siden de startede op med et lille hotel i Guldsmedgade i Latinerkvarteret i Aarhus, er det egentlig gået slag i slag for parret.

“Vi anede jo ikke, hvad vi lavede i starten,” siger Marc Weinert og fortæller, at med hans arkitektuddannelse og Sandras baggrund som grafiker i Lego var de begge langt fra hotel- og restaurarationsfaget – men det viste sig egentlig at være en vindende formel.

“Det var nok også styrken. Folk, der er vokset op i branchen, tænker i en meget klassisk retning. Det gør vi ikke rigtig,” siger Sandra Weinert. Den anderledes baggrund har de brugt særligt i designet af hotellerne, hvor de har satset på deres egen smag uden at inddrage for mange ’eksperter’.

Og det synes at være en vindende formular. Flere gange er virksomheden blevet gazellevinder, og over årene er nye idéer blevet til nye koncepter, hoteller og produkter.

Lad aldrig en krise gå til spilde

Nedlukningen rummer dog også et vist potentiale. For med 12 hoteller, hvoraf de fleste er franchisehoteller, er det svært at gøre noget ved bygninger, hvor besøg fra tusinder af mennesker ellers skaber noget slid.

“Vi har brugt tiden på at renovere. Det er ret svært at få lavet en omfattende renovering af et hotel uden at lukke det helt ned. Det er ret ubelejligt at gøre sådan noget som at male og slibe gulve. Den mulighed har vi grebet nu. Ting, der larmer helt vanvittigt, har vi kunnet gøre nu,” siger Marc Weinert.

“Vi vil selvsagt gerne stå pænt og rent, når denne her krise er ovre. Men det er også det eneste rigtige at gøre rent bæredygtigt. Det handler om at vedligeholde det gamle lort. Normalt siger man: 'Der er ikke noget at gøre; vi må bygge noget nyt. Men vedligeholdelse med pudse, slibe, male, det er den eneste rigtige strategi, hvis man ønsker at være bæredygtig,” siger Sandra Weinert og tilføjer:

“De kriser, der har været førhen, har egentlig gjort os mere målrettede og klar på, hvad det er, vi skal. Og vi har da helt sikkert tænkt os at tjene pengene igen og gøre os klar på det, der måtte komme næste gang.”

De tænker tilbage på finanskrisen i 2008 og husker, at der kom gode ting ud af det. Det fik dem for alvor i gang med bæredygtighed som en indsats, der senest har ført til brugen af NASA-udviklede brusebade opfundet til rumraketter, der skal genbruge vand mest muligt.

Lige sådan håber Sandra og Marc Weinert, at coronakrisen kan bane vejen for, at der bliver ryddet ud i nogle af de problemer, der har kendetegnet ikke bare deres virksomhed, men branchen som helhed.

“Det var noget af det, vi tænkte, da de lukkede landet – det her er måske en mulighed for at gøre noget ved de ubalancer, der har været forkerte i årevis. Og netop få gjort op med momsreglerne, Airbnb og homestays og bookingbureauerne [som hoteller betaler et stort provenu for at synliggøre dem for rejsende, red.]. Og måske blive endnu mere bæredygtige,” siger Marc Weinert.

Fremtiden er uvis

Netop at få styr på de områder, der udfordrer branchen, vil være væsentligt, hvis ikke bare Guldsmeden Hotels, men mange mindre aktører i branchen skal gøre sig håb om at overleve, mener de.

“Nu tilpasser vi virksomheden efter det, vi forventer at få: 20 pct. belægning af, hvad vi normalt forventer, frem til januar og februar. Så håber vi på, at marts måned begynder at dæmre. Men det afhænger meget af, at der kommer en vaccine,” siger Marc Weinert.

For med en coronakrise, der nu rammer særligt turisme- og eksporterhvervet, er det store opsving ikke til at få øje på lige rundt om hjørnet. Kommer omsætningen ikke op inden for en overskuelig periode, bliver det svært at se en fremtid som ejere af hotelkæden.

“Gennemsnitsprisen er faldet voldsomt – op mod halvdelen på nogle værelser. Samtidig er udgifterne de samme, og vi skal stadig betale husleje, lønninger osv. Det tager lang tid, før den pris kommer op igen. Så selv hvis belægningen kommer, så mangler vi stadig, at prisen følger med,” siger Sandra Weinert.

Imens kigger de i sol, stjerner og prognoser for at se, hvornår det slutter.

“Vi kigger meget på flybranchen, som først vurderer, den er tilbage i 2023. Det lyder meget sandsynligt. Og her melder spørgsmålet sig – tilbage til hvad?” siger Marc Weinert og tilføjer:

“Ferier tror jeg egentlig nok skal komme tilbage til det tidligere niveau. Det ligger så indgroet i mennesker, at vi vil ud at rejse, ud at opleve. Virksomhederne kan se, at de sagtens kan klare sig med Zoom-møder – og endda spare penge. Så der skal vi nok finde på noget andet,” siger han.

For dem ville omstillingen formentlig være til at klare, da de har omkring 30 pct. forretningsrejsende på Københavnerhoteller. Men andre hoteller er 100 pct. kongresdrevne, og for dem ser det for alvor sort ud.

Hvor lang tid kan I klare den uden at sælge?

“Cirka et års tid. Herefter skal vi til at gå i banken eller finde en kapitalfond. Og det kan vi kun, fordi vi har sparet op gennem lang tid. Vi har to livliner tilbage: EKF og banken. Og der starter vi med EKF, der trods alt er staten, og derfor giver det bedste lån,” siger Marc Weinert.

Og så er der lige det med projektet, drømmen om at være herre i eget hus og selv tage ejerskab.

“Vi kan jo godt lide, det er en familievirksomhed. Børnene er kommet med ind nu, og det kan vi godt lide. Det, vi gør nu, vil vi faktisk rigtig gerne blive ved med at gøre i rigtig mange år. Vi vil gerne fortsætte med at arbejde med driften, ligesom vi gerne vil til Italien og mange andre steder og fortsat åbne nye franchisehoteller.”

Og fremtiden – hvad vil I sige om den?

“Fremtiden er med en enkel sætning ude af vores hænder. Vi forsøger at gøre det bedste, vi kan.”


Denne artikel indgår i Børsens Gazelle-magasin, hvor du bl.a. kan læse om 70-årige Gun-Britt Zellers gazellerejse.

Klik her for at hente Gazelle-magasinet.

gunbrittzeller_SA_DSC4526.jpg
Siden hun blev udlært som frisør i 1967, har Gun-Britt Zeller skabt en erhvervssucces og er blevet et stilikon. Foto: Steven Achiam