Selvom Hesalight tabte 127 mio. kr. på seks kontrakter i en række sydamerikanske og europæiske lande, mener Lars Nørholt, der er selskabets tidligere ejer og direktør, alligevel, at kontrakterne var ”gode”.
Det kom frem mandag og tirsdag i Retten i Roskilde, hvor Lars Nørholt afgav forklaring i erstatningssagen i kølvandet på lampevirksomhedens konkurs.
Her blev Lars Nørholt spurgt til, om Hesalight efter hans egen opfattelse har indgået for risikofyldte kontrakter.
”Nej. Vi har indgået gode kontrakter, og vi har gjort, hvad vi kunne for at sikre fremtidige betalinger,” lød svaret fra Lars Nørholt, der fulgte op:
”Man kan altid kigge bagud og se, om vi skulle have gjort noget anderledes, men jeg synes, faktisk at det er nogle gode kontrakter."
Sådan ser man dog ikke på det hos Bruun & Hjejle, der er kurator i boet efter Hesalight, hvor der samlet er anmeldt krav fra kreditorer for 844 mio. kr.
Derfor har de stævnet Hesalights tidligere ledelse samt revisor for 200 mio. kr.
Alle stævnede nægter dog at have handlet erstatningspådragende i den forbindelse.
Store millionbeløb forsvandt i Brasilien
Centralt i bevisførelsen i erstatningssagen står seks kontrakter, som Bruun & Hjejle vil bruge som løftestang til at overbevise de tre dommere om, at de fem stævnede i sagen skal punge ud med millioner til kreditorerne, der blandt andre tæller Pensam og Pensiondanmark.
Kontrakterne er ifølge kurator indgået på et uforsvarligt grundlag, hvor Hesalight ikke har lavet en nærmere undersøgelse af risikoen samt har undladt at kreditvurdere flere af kunderne, selvom værdien af de enkelte kontrakter var op mod 1 mia. kr.
Det gælder blandt andet kontrakten med det brasilianske selskab Olprim, hvor Hesalight skulle levere 464.000 gadelamper til en værdi af 850 mio. kr.
Kontrakten blev dog aldrig ført ud i livet. Olprim skulle forud for købet stille med en bankgaranti, som blev finansieret af Hesalight, der overførte 3,7 mio. kr. til Olprim. Brasilianerne fik dog aldrig stillet garantien, og de 3,7 mio. kr. så den danske lampevirksomhed aldrig igen.
Det største tab måtte Hesalight dog tage hos et andet selskab i Brasilien. I 2015 indgik de tre kontrakter med selskabet Asolar, der havde en værdi af over 100 mio. kr.
I den forbindelse ydede Hesalight et lån til en mellemhandler på cirka 50 mio. kr.
Fra vidneskranken forklarede Lars Nørholt, at lånet blev givet, fordi de leverede lamper skulle pålægges en skat, som Hesalight alligevel skulle betale på et tidspunkt.
Men advokat Karsten Kristoffersen ville vide, hvad der skete med de 50 mio. kr.
”Det ved vi ikke. Men vi får ikke pengene tilbage,” lød det fra Lars Nørholt.
Det samme svar måtte Lars Nørholt give adskillige gange i retten, da der også blev spurgt ind til kontrakter i Tyrkiet, Italien og Serbien, hvor Hesalight også stod tilbage med tab på over 50 mio. kr.
I retten understregede Lars Nørholt dog flere gange, at Hesalight i forbindelse med kontrakterne kreditvurderede hvert enkelt selskab ved at få en risikovurdering på de enkelte selskaber fra analysefirmaet Dun & Bradstreet.
Denne har kurator fundet i enkelte tilfælde, hvor risikovurderingen på selskabet blandt andet var: "high risk of business failure."
Eks-formand afviser at have udarbejdet kontrakter
Blandt de stævnede finder man også Lars Jørgensen, der var bestyrelsesformand i Hesalight.
Ifølge kurator har han som bestyrelsesformand ikke ført tilsyn med Lars Nørholt, som har haft frie hænder til at foretage flere ”uretmæssige dispositioner”, som det hedder i sagens processkrift, som Børsen har fået aktindsigt i.
Deri ligger, at Lars Nørholt uretmæssigt har brugt løs af Hesalights kasse, hvor han har overført 75 mio. kr. til sig selv og hans hustru. Pengene er bl.a. brugt på ejendomme i Spanien, en Louis Vuitton-kjole samt opførelsen af en sauna og renoveringen af et vinskab i hans private hus.
Det kom frem i forbindelse med Lars Nørholts straffesag, hvor han i januar blev i dømt syv års ubetinget fængsel for omfattende svindel af Retten i Roskilde. Dommen ankede Nørholt dog til landsretten med påstand om frifindelse. Dette spørgsmål skal behandles til januar.
Den tidligere Hesalight-formand har dog ifølge kurator også været med til at indgå flere af de risikofyldte kontrakter, som Hesalight samlet tabte 127 mio. kr. på.
Dette afviste Lars Jørgensen dog selv, da han tirsdag satte sig til rette i vidneskranken for at svare på spørgsmål fra sin egen advokat, Søren Stenderup Jensen.
Lige bortset fra aftalen med brasilianske Olprim, hvor Lars Jørgensen var involveret i dialogen vedrørende den føromtalte bankgaranti, så understregede han ad flere omgange, at han blot kendte til kontrakterne, men ikke havde været med til at udarbejde dem.
I forbindelse med Asolar er du med til at udarbejde kontrakten, ville advokat Søren Stenderup Jensen vide.
”Nej, jeg var ikke inde over selve kontrakten og forhandlingerne med kunden,” svarede Lars Jørgensen igen.
Også kontrakten med italienske Alfano Luce, som Hesalight tabte 32 mio. kr. på, havde Lars Jørgensen heller ikke taget del i.
”Jeg vidste godt, at den eksisterede, men jeg var ikke involveret i forhandlinger eller andet,” lød det fra eks-formanden.
Lars Nørholt: Jeg udarbejde kontrakt sammen med Lars Jørgensen
Skal man tro Lars Nørholt forholder det sig dog anderledes.
Lars Jørgensen var arbejdende bestyrelsesformand i Hesalight, hvor han efter eget og Lars Nørholts udsagn havde eget skrivebord og var fysisk tre dage om ugen.
Ifølge Lars Nørholt var et af hans primære ansvarsområder netop udarbejdelse af kontrakter, og det gjaldt blandt andet også flere af de problematiske og tabsgivende kontrakter.
”Det var Lars og jeg der tog dialogerne omkring kontrakterne. Vi havde jo kontor lige ved siden af hinanden,” lød det fra Lars Nørholt.
Således gav han udtryk for, at Lars Jørgensen havde været aktiv i dialogen vedrørende flere af kontrakterne, heriblandt aftalen med brasilianske Asolar.
Blev kontrakten forelagt bestyrelsen, ville advokat Karsten Kristoffersen fra Bruun & Hjejle vide.
”Rune Tarnø, Lars Jørgensen og jeg strikker den sammen,” lød svaret fra Lars Nørholt.
Lars Jørgensen var formentlig en af Danmarks bedst aflønnede bestyrelsesformand i hele Danmark i perioden fra efteråret 2012 og frem til 2016, hvor han kort før konkursen trådte tilbage som formand.
Alene fra 2014-16 modtog han samlet 11,8 mio. kr. for sit arbejde i Hesaligt, hvoraf 5,9 mio. kr. var bonus.
Erstatningssagen er berammet til 20 retsdage, og dommen ventes at falde i januar.
Det kom frem mandag og tirsdag i Retten i Roskilde, hvor Lars Nørholt afgav forklaring i erstatningssagen i kølvandet på lampevirksomhedens konkurs.
Her blev Lars Nørholt spurgt til, om Hesalight efter hans egen opfattelse har indgået for risikofyldte kontrakter.
”Nej. Vi har indgået gode kontrakter, og vi har gjort, hvad vi kunne for at sikre fremtidige betalinger,” lød svaret fra Lars Nørholt, der fulgte op:
”Man kan altid kigge bagud og se, om vi skulle have gjort noget anderledes, men jeg synes, faktisk at det er nogle gode kontrakter."
Sådan ser man dog ikke på det hos Bruun & Hjejle, der er kurator i boet efter Hesalight, hvor der samlet er anmeldt krav fra kreditorer for 844 mio. kr.
Derfor har de stævnet Hesalights tidligere ledelse samt revisor for 200 mio. kr.
Alle stævnede nægter dog at have handlet erstatningspådragende i den forbindelse.
Store millionbeløb forsvandt i Brasilien
Centralt i bevisførelsen i erstatningssagen står seks kontrakter, som Bruun & Hjejle vil bruge som løftestang til at overbevise de tre dommere om, at de fem stævnede i sagen skal punge ud med millioner til kreditorerne, der blandt andre tæller Pensam og Pensiondanmark.
Kontrakterne er ifølge kurator indgået på et uforsvarligt grundlag, hvor Hesalight ikke har lavet en nærmere undersøgelse af risikoen samt har undladt at kreditvurdere flere af kunderne, selvom værdien af de enkelte kontrakter var op mod 1 mia. kr.
Det gælder blandt andet kontrakten med det brasilianske selskab Olprim, hvor Hesalight skulle levere 464.000 gadelamper til en værdi af 850 mio. kr.
Kontrakten blev dog aldrig ført ud i livet. Olprim skulle forud for købet stille med en bankgaranti, som blev finansieret af Hesalight, der overførte 3,7 mio. kr. til Olprim. Brasilianerne fik dog aldrig stillet garantien, og de 3,7 mio. kr. så den danske lampevirksomhed aldrig igen.
Det største tab måtte Hesalight dog tage hos et andet selskab i Brasilien. I 2015 indgik de tre kontrakter med selskabet Asolar, der havde en værdi af over 100 mio. kr.
I den forbindelse ydede Hesalight et lån til en mellemhandler på cirka 50 mio. kr.
Fra vidneskranken forklarede Lars Nørholt, at lånet blev givet, fordi de leverede lamper skulle pålægges en skat, som Hesalight alligevel skulle betale på et tidspunkt.
Men advokat Karsten Kristoffersen ville vide, hvad der skete med de 50 mio. kr.
”Det ved vi ikke. Men vi får ikke pengene tilbage,” lød det fra Lars Nørholt.
Det samme svar måtte Lars Nørholt give adskillige gange i retten, da der også blev spurgt ind til kontrakter i Tyrkiet, Italien og Serbien, hvor Hesalight også stod tilbage med tab på over 50 mio. kr.
I retten understregede Lars Nørholt dog flere gange, at Hesalight i forbindelse med kontrakterne kreditvurderede hvert enkelt selskab ved at få en risikovurdering på de enkelte selskaber fra analysefirmaet Dun & Bradstreet.
Denne har kurator fundet i enkelte tilfælde, hvor risikovurderingen på selskabet blandt andet var: "high risk of business failure."
Eks-formand afviser at have udarbejdet kontrakter
Blandt de stævnede finder man også Lars Jørgensen, der var bestyrelsesformand i Hesalight.
Ifølge kurator har han som bestyrelsesformand ikke ført tilsyn med Lars Nørholt, som har haft frie hænder til at foretage flere ”uretmæssige dispositioner”, som det hedder i sagens processkrift, som Børsen har fået aktindsigt i.
Deri ligger, at Lars Nørholt uretmæssigt har brugt løs af Hesalights kasse, hvor han har overført 75 mio. kr. til sig selv og hans hustru. Pengene er bl.a. brugt på ejendomme i Spanien, en Louis Vuitton-kjole samt opførelsen af en sauna og renoveringen af et vinskab i hans private hus.
Det kom frem i forbindelse med Lars Nørholts straffesag, hvor han i januar blev i dømt syv års ubetinget fængsel for omfattende svindel af Retten i Roskilde. Dommen ankede Nørholt dog til landsretten med påstand om frifindelse. Dette spørgsmål skal behandles til januar.
Den tidligere Hesalight-formand har dog ifølge kurator også været med til at indgå flere af de risikofyldte kontrakter, som Hesalight samlet tabte 127 mio. kr. på.
Dette afviste Lars Jørgensen dog selv, da han tirsdag satte sig til rette i vidneskranken for at svare på spørgsmål fra sin egen advokat, Søren Stenderup Jensen.
Lige bortset fra aftalen med brasilianske Olprim, hvor Lars Jørgensen var involveret i dialogen vedrørende den føromtalte bankgaranti, så understregede han ad flere omgange, at han blot kendte til kontrakterne, men ikke havde været med til at udarbejde dem.
I forbindelse med Asolar er du med til at udarbejde kontrakten, ville advokat Søren Stenderup Jensen vide.
”Nej, jeg var ikke inde over selve kontrakten og forhandlingerne med kunden,” svarede Lars Jørgensen igen.
Også kontrakten med italienske Alfano Luce, som Hesalight tabte 32 mio. kr. på, havde Lars Jørgensen heller ikke taget del i.
”Jeg vidste godt, at den eksisterede, men jeg var ikke involveret i forhandlinger eller andet,” lød det fra eks-formanden.
Lars Nørholt: Jeg udarbejde kontrakt sammen med Lars Jørgensen
Skal man tro Lars Nørholt forholder det sig dog anderledes.
Lars Jørgensen var arbejdende bestyrelsesformand i Hesalight, hvor han efter eget og Lars Nørholts udsagn havde eget skrivebord og var fysisk tre dage om ugen.
Ifølge Lars Nørholt var et af hans primære ansvarsområder netop udarbejdelse af kontrakter, og det gjaldt blandt andet også flere af de problematiske og tabsgivende kontrakter.
”Det var Lars og jeg der tog dialogerne omkring kontrakterne. Vi havde jo kontor lige ved siden af hinanden,” lød det fra Lars Nørholt.
Således gav han udtryk for, at Lars Jørgensen havde været aktiv i dialogen vedrørende flere af kontrakterne, heriblandt aftalen med brasilianske Asolar.
Blev kontrakten forelagt bestyrelsen, ville advokat Karsten Kristoffersen fra Bruun & Hjejle vide.
”Rune Tarnø, Lars Jørgensen og jeg strikker den sammen,” lød svaret fra Lars Nørholt.
Lars Jørgensen var formentlig en af Danmarks bedst aflønnede bestyrelsesformand i hele Danmark i perioden fra efteråret 2012 og frem til 2016, hvor han kort før konkursen trådte tilbage som formand.
Alene fra 2014-16 modtog han samlet 11,8 mio. kr. for sit arbejde i Hesaligt, hvoraf 5,9 mio. kr. var bonus.
Erstatningssagen er berammet til 20 retsdage, og dommen ventes at falde i januar.
