Handelsbanken vurderer, at Novo Nordisk vil indgå forlig med Mylan i forhold til lancering af en kopi af lægemidlet Victoza, der er den danske medicinalkoncerns største sællert. Det fremgår af et notat mandag.
Da Novo Nordisk fremlagde halvårsregnskab fortalte selskabet, at Mylan havde indsendt registreringsansøgning til de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) for en kopi af Victoza, og i sidste uge valgte Novo Nordisk at lægge sag an mod Mylan for patentkrænkelse.
Sagen minder ifølge Handelsbanken om Novo Nordisks søgsmål mod det israelske medicinalselskab Teva Pharmaceuticals.
I marts i år indgik Novo Nordisk forlig med Teva, der tidligst kan sende en kopi af Victoza på markedet i juni 2024.
"Vi vurderer, at søgsmålet mod Mylan med stor sandsynlighed ender i et forlig, i samme stil som med søgsmålet mod Teva," skriver Handelsbanken.
Derfor ændrer banken ikke på sine estimater, og forventer egentlig, at Novo Nordisk i perioden frem til at patentudløbet for Victoza vil udfase produktet, og forsøge at få fleste mulige patienter over på det nyere Ozempic, hvor patentbeskyttelsen er længere.
Handelsbanken har en købsanbefaling af Novo Nordisk med et kursmål 366.