Reklamemand og millionær blev medejer af Danmarks fjerdestørste lufthavn – men så slog krisen til. Her er, hvad han gjorde

Der er stille sådan en solbeskinnet fredag eftermiddag i check-in-området i Aarhus Airport. Meget stille. Faktisk er der ikke en sjæl, hverken passagerer eller personale ved skrankerne.

Lige nu har lufthavnen blot en enkelt, daglig afgang med SAS til København. Og den ene afgang har faktisk kun været i luften i få uger. Ellers har rute- og chartertrafik ligget helt stille i mange måneder.

Men det er ikke det samme, som at der ikke foregår noget som helst i den lufthavn, der nok hedder Aarhus til fornavn - men som mange ældre danskere stadig husker som Tirstrup lufthavn efter den landsby på Djursland, der oprindeligt lagde navn til den gamle krigsflyveplads.

I de stille, coronalukkede måneder har der været en intens byggeaktivitet, der er ganske usædvanlig – både for Aarhus-lufthavnen og for sektoren generelt. Det er ikke mange lufthavne, der har haft stor appetit på større ombygningsprojekter midt under en krise, der har barberet passagertallene og indtægterne ned med 80 eller 90 pct.

Men henover det næste år vil Aarhus Airport i etaper kunne genåbne i en fuldstændigt ny udgave med nye butiksarealer, lege- og aktivitetsarealer, et helt nybygget hotelområde med 37 værelser, syv nyrenoverede gates – tre mere end i dag – og efter planerne langt mere trafik med både rutefly og charterture end set i mange år.

Det er helt nye takter i Danmarks fjerdestørste lufthavn, der i mange årtier har været lidt af et smertensbarn i regionen. Den østjyske lufthavn var i tidligere tiders trafikplanlægning udset til at have rollen som Danmarks oplagte nummer to efter giganten i København.

Men det ville man anderledes i Billund, hvor erhvervsimperiet Lego og en vækstivrig gruppe kommuner var klar med både penge og vækstplaner i langt større omfang. Så mens politikere og erhvervsfolk i Aarhus-området har skændtes bravt om, hvorvidt der skulle satses mere på den nuværende lufthavn eller bygges en helt ny tættere på storbyen, så stak både Billund og senere også Aalborg af med passagerer og ruter.

Det er her, erhvervsmanden Jens Stausholm kommer ind i billedet.

Han kunne se nogle muligheder i Aarhus Airport, som ingen andre havde øje for – og han var villig til at investere både penge og tid i projektet.

Derfor er Jens Stausholm, der siden 19-års alderen har skabt en trecifret millionformue på at lave interaktive brochurer og investere i ejendomme, nu blevet noget så usædvanligt som Danmarks eneste private storaktionær i en lufthavn. Sektoren er i Danmark præget af stort set udelukkende offentlige eller semioffentlige ejere. CPH har ATP, staten og en canadisk pensionskasse, provinslufthavnene er typisk kommunale.

Aarhus Airport var oprindeligt også ejet af seks kommuner. Nu er der tre tilbage – og så Jens Stausholm, der via et holdingselskab ejer 18,5 pct. og har næstformandsposten.

På overfladen kan det godt lyde som et forsøg på formuemæssigt selvmord. Men Stausholm, der er glad, afslappet og taler meget og medrivende, tror på sin business case.

Selvom han beskriver sig selv som en ægte, aarhusiansk lokalpatriot – han ejer AGF-aktier, er en af initiativtagerne til det store lokale event Classic Car Race og har den holdning, “at her har vi veneration for Aarhus, så vi gør, hvad der skal til, for at tingene lykkes” – så må man ikke tage fejl: Hans lufthavnseventyr er baseret på benhårde data og en helt uromantisk analyse af tal, kundeviden og passagerstatistikker.

Og hans analyse af, hvorfor Aarhus-lufthavnen i mange år er sakket bagud, er faktisk heller ikke ret lokalpatriotisk eller smigrende over for de lokale kræfter.

“

Hvis man havde investeret nok penge i tide, så havde Aarhus Airport været det, som Billund er i dag

Jens Stausholm, næstformand og storaktionær i Aarhus Airport

“Jamen, min påstand er, at hvis man havde investeret nok penge i tide, så havde Aarhus Airport været det, som Billund er i dag. Man skulle have satset 20 mio. kr. for 30 år siden. De oprindelige ejerkommuner fik lufthavnen nærmest gratis (landingsbanerne blev oprindeligt anlagt af den tyske besættelsesmagt,red.). Men man har aldrig investeret for alvor. Man har bare hentet udbyttet i de perioder, hvor lufthavnen gav overskud,” siger Jens Stausholm.

Han blev egentlig hentet ind i bestyrelsen i 2016, fordi hans brochureimperium JS World Media efterhånden havde vokset sig meget stort med afdelinger i ni lande og næsten 400 ansatte. Så han havde igennem mange år ejet flere firmafly, baseret i Aarhus Airport, og vidste derfor en del om drift af fly.

For den aktive erhvervsmand, der elsker action og eksekvering, var det et kultursammenstød. Samtlige borgmestre i ejerkredsen sad med ved lufthavnens bestyrelsesmøder.

Stausholm mødte op med digre forretningsplaner.

“Jeg havde jo forberedt mig, så jeg kom med en hel masse data, der viste noget om, hvor kunderne kom fra og hvor mange, der egentlig kunne komme,” husker han.

I flytrafik og lufthavnsdrift arbejder man meget med begrebet “catchment area”, løst oversat til “handelsopland” eller “optageområde”. Det handler om, hvor stort et område en lufthavn kan tiltrække passagerer fra; hvor mange bor der i en given radius, hvordan er deres rejselyst og -behov, hvordan er trafikforbindelserne?

“Og sandheden er, at Aarhus har Danmarks formentlig næstbedste catchment area. Der bor flere mennesker og mange store og mellemstore virksomheder tættere på vores lufthavn, end man ser i eksempelvis Billund, og de rejser meget og vil gerne bruge mange penge på det,” siger Jens Stausholm.

Han opdagede også hurtigt, at datidens lufthavn ikke for alvor havde forsøgt at bearbejde mulige nye flyselskabskunder professionelt med de gode passagerdata.

Enkelte flyselskaber tilstod endda, at de ved egne besøg i lufthavnen nærmest var drejet om på hælen i afgangshallen og var taget hjem igen, inden de overhovedet var kommet ind til møde. Lufthavnen fremstod ikke attraktiv eller godt vedligeholdt.

Så selvom Jens Stausholm siger, at det egentlig slet ikke var hans plan at blive investor, så stod det hurtigt klart, at noget måtte ske.

“Det hele pegede i retning af, at vi nok måtte have en ændret ejerkreds og en bestyrelse, der ikke var domineret af politikere. Så vi besluttede, at jeg skulle købe nogle af kommunerne ud. Tilbage var Aarhus, Syddjurs og Norddjurs,” siger han.

Kort før han kom ind i bestyrelsen, var det årlige passagertal faldet helt ned på beskedne 360.000 om året.

Men et nyt hold med ny bestyrelse, ny ledelse og en opgradering på ruteudviklingsarbejdet, fik teamet over få år banket tallet op på 500.000.

Men målet er endnu højere. Ambitionen er 1,5 mio. passagerer i år 2027.

Det vil, hvis det lykkes, være halvanden gang passagertallet, som rivalen Billund Lufthavn havde før corona.

Og det er derfor, at Aarhus Airport lige nu mere ligner en byggeplads end en lufthavn.

For med sin nye rolle som storaktionær og næstformand fik Jens Stausholm sine medejerkommuner med på at investere 140 mio. kr. i en ambitiøs opgradering af hele lufthavnen.

Oprindeligt var der tale om en femårsplan. Der var indregnet alle tænkelige risikoscenarier.

“Vi tænkte rigtig meget over, hvad et muligt stort vulkanudbrud på Island kunne gøre af skade. Vi havde ikke rigtigt fantasi til at forestille os værre ting,” erkender Jens Stausholm.

Så kom coronakrisen og lukkede det meste af global luftfart ned. Jens Stausholm understreger, at det bestemt ikke var nogen munter situation for hverken ham eller de tre tilbageværende ejerkommuner. Men erhvervsmanden har hang til at se muligheder i udfordringerne:

“Vi sad jo ved hvert eneste møde og diskuterede, hvordan vi kunne gennemføre en fem år lang ombygning, samtidig med at vi hele tiden skulle have passagerer igennem. Så jeg foreslog, at vi brugte nedlukningen til noget nyttigt og speedede byggeprocessen op. Det, der var planlagt til at tage fem år, tager nu tyve måneder,” siger Stausholm. Hvis alt går, som det skal, vil den fuldt færdige og ombyggede lufthavn kunne indvies i februar næste år.

Opbakningen fra de tre ejerkommuner har været stor, og den oprindeligt lidt “borgmesterskeptiske” erhvervsmand har vundet ny respekt for sine offentlige partnere:

“Jeg har også lært noget om visioner og langsigtet tænkning. De her borgmestre brænder virkelig for deres kommuner og deres befolkning,” siger Jens Stausholm.

Nu gælder det om at holde fast og have is i maven. For som forretning er Aarhus Airport endnu hårdere ramt end de lufthavne, der trods alt har haft lidt at lave. Pengene er fosset ud, og som Stausholm siger med glimt i øjet:

“Staten har jo arrangeret sig ret fikst, så vi egentlig ikke får adgang til mange hjælpepakker. For vi er jo ikke formelt tvunget til at lukke. Der er bare ingen, der må rejse.”

Men flyselskabskunderne holder ved. Jens Stausholm vil ikke udtale sig om konkrete navne på selskaber, men ingen har trukket sig fra samarbejdet under krisen.

Derfor er han ikke overdrevent bekymret for sin satsning og investerer også egne penge i opgraderingen på linje med sine medinvestorer. Stausholm, der på egenkapitalniveau i sit holdingselskab er god for mere end 200 mio. kr., ser stadig “sin” lufthavn som en god investering.

“Man kan jo sige, at det har været en billig måde at få sig en lufthavn på.”