ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Gratis greb til bedre diversitet i det danske startupmiljø

Ngo samler kreds

af investorer til at angribe det mandsdominerede miljø på den danske iværksætterscene

Liva Echwald-Tijsen (forrest) og Stine Colding Alstrup fra Female Founders of the Future. Foto: Jonas Pryner Andersen
Liva Echwald-Tijsen (forrest) og Stine Colding Alstrup fra Female Founders of the Future. Foto: Jonas Pryner Andersen

Hvorfor er der færre kvindelige end mandlige iværksættere i Danmark? Det er spørgsmålet, som det danske startupmiljø på både investor- og iværksættersiden længe har diskuteret, men aldrig fået besvaret. I stedet for at snakke videre sætter den danske ngo Female Founders of the Future i anledning af Women's Entrepreneurship Day nu værktøjskassen frem, så arbejdet med at skabe mere diversitet i startupmiljøet kan begynde.

“Der har været stort fokus på tallene, der viser, at størstedelen af venturekapitalen går til de mandlige stiftere, men vi har ikke fokuseret så meget på, hvad vi kan gøre ved problematikken,” siger Stine Colding Alstrup, der er medstifter af Female Founders of the Future, der netop har været med til at udgivet rapporten “Return on Diversity”, der bl.a. indeholder konkrete råd til mere diversitet samt en anbefaling til investorerne om at indgå i et forpligtende fællesskab om mere diversitet.

“Det er bare lettere at få løbet, hvis man har en løbemakker,” siger Stine Colding Alstrup.

Anbefalingen er allerede taget op af otte investorer, men håbet er, at de formulerer en række målsætninger, som hele branchen vil forpligtige sig til.

I mellemtiden kan de begynde at implementere rådene, f.eks. kan investorerne begynde at se på, hvordan de stiller spørgsmål til iværksætterne, når de pitcher deres forretningsidé. Det er nemlig kendt viden, at de mandlige stiftere får spørgsmål om potentialet, mens de kvindelige stiftere skal svare på spørgsmål om risiko.

Omvendt kan iværksætterne se på deres egen kønssammensætning og på, hvordan de rekrutterer nye medarbejdere.

I forbindelse med rapporten har Female Founders of the Future f.eks. talt med Theis Søndergaard, stifter af vinappen Vivino, fortæller Stine Colding Alstrup.

“Han siger, at man ikke for sent skal til at reflektere over sin kønsbalance for så at opdage, at man har designet en monokultur,” siger hun.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis