Der er håb om, at covid-19 kan tæmmes med en vaccine. Det kommer, efter at medicinalgiganten Pfizer sammen med partneren Biontech har vist, at ni ud af ti patienter, der har fået vaccinen ad to omgange over tre uger, ikke viser symptomer i samme grad som patienter, der ikke har fået vaccinen.
“Der er et stort antal forhindringer tilbage, men det er et stort skridt fremad, for det viser, at det er muligt at få en vaccine, der virker ret godt,” siger Christopher Uhde, biotekanalytiker i SEB.
Resultatet kommer fra en indledende analyse, der ud af et stort studie med 43.500 deltagere har set på 94 deltagere delt mellem vaccinerede og dem, som var på placebomedicin, og som fik covid-19.
Normalt viser en vaccine en effekt i 60-70 pct. af tilfældene, så en effekt i over 90 pct. af tilfældene får cheferne i de to firmaer til at juble og kalde resultatet “ekstraordinært”.
“Det viser, at covid-19 kan kontrolleres,” siger Ugur Sahin, topchef i Biontech til Bloomberg News, og fortsætter:
“I sidste ende er det i virkeligheden en sejr for videnskaben.”
Men tilbage til forhindringerne. Ét er at finde en vaccine, der dur, men pandemien og smittespredningen stopper ikke, førend rigeligt med mennesker bliver vaccineret. Da Pfizer og Biontechs vaccine blot har været under udvikling siden juli i år, er der en række ubesvarede spørgsmål.
“Den første udfordring er, hvor lang tid vaccinen virker. Vil den virke tre måneder, et år eller resten af livet? Det ved ingen endnu,” siger Christopher Uhde.
Den anden udfordring er ifølge analytikeren, hvordan vi får vaccinen transporteret ud til nok mennesker, fordi det er vanskeligt, når Pfizers vaccine under transport skal opbevares ved 70 minusgrader. Normalt kan man transportere ved rumtemperatur eller køleskabstemperatur, så det her er en stor forandring.
Pfizer har designet containere i kuffertstørrelse, der kan holde vaccinen ultrakold i op til ti dage, og hver container kan have 1000-5000 doser.
Det kan blive en udfordring, når vaccinen skal ud til mere fjerne egne, og vaccination på en almindelig lægeklinik bliver nok udelukket, da man ikke har faciliteterne til at opbevare vaccinen så koldt i længere tid.
Et par andre spørgsmål, der endnu ikke er besvaret, er, hvor godt vaccinen virker blandt de mere udsatte grupper, herunder den ældre befolkning, hvor covid-19 ofte har vist sig mere alvorlig.
Desuden er det usikkert, om der dukker bivirkninger op med vaccinen, når flere undersøges. Derudover ved man ikke så meget om, hvordan vaccinen virker, når patienten tager en række andre lægemidler.
Bivirkningerne er de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) muligvis villige til at se igennem fingre med, hvis vaccinen virker så godt, som den foreløbige analyse indikerer, og dermed baner en vej ud af nedlukninger og økonomisk depression.
Endelig er der spørgsmålet om, hvor hurtigt der kan produceres vacciner i stor nok mængde, til at verdens befolkning kan vaccineres.
Der har Pfizer oplyst, at de regner med at kunne producere vacciner nok til omtrent 650 mio. mennesker inden udgangen af 2021. Det tal kan øges, hvis de næste vacciner under udvikling også viser god effekt.
Der er fire andre selskaber, der ventes at kunne have de første leverancer af vaccine klar enten lige før eller lige efter årsskiftet, afhængigt af effekt og myndighedernes villighed til at godkende vaccinerne.
Normalt tager det 10-15 år at udvikle en vaccine fra start til slut, men den proces er skruet ned til 10 til 18 måneder, og myndighederne godkender dermed vaccinen på et mere spinkelt grundlag end normalt.
