Inden året er omme, kan Genmab have fem produkter godkendt og sat til salg på markedet, men årets helt store milepæl for topchef Jan van de Winkel er, når selskabet senere år for første gang selv skal stå for salget af et lægemiddel.
“I år kommer der forsøgsdata fra andre behandlingslinjer og andre tumorer, og det kan potentielt gøre markedet væsentligt større for tisotumab vedotin
Jan van de Winkel, adm. direktør i Genmab
Det bliver en realitet til oktober, hvis de amerikanske sundhedsmyndigheder godkender kræftmidlet tisotumab vedotin til behandling af livmoderhalskræft.
Genmab og amerikanske Seagen ejer lægemidlet ligeligt og arbejder sammen om udvikling og kommercialisering af lægemidlet. I USA, Europa og Japan deler de i porten, hvad angår omkostninger og profit, og uden for disse områder vil der være regioner, hvor Seagen står for salget og betaler Genmab en royalty-rate i omegnen af 15-25 pct.
I øjeblikket vurderer gennemsnittet af analytikere, at lægemidlet kan nå et årligt topsalg på 500-700 mio. dollar (3,1-4,3 mia. kr.), og det mener Genmabs topchef Jan van de Winkel er et korrekt estimat, med tanke på at den første godkendelse alene omhandler livmoderhalskræft, der har spredt sig i kroppen. Biotekselskabet og partneren Seagen undersøger lægemidlet i seks andre solide kræftformer.
“Lige nu er analytikerne på rette niveau, men i år kommer der forsøgsdata fra andre behandlingslinjer og andre tumorer, og det kan potentielt gøre markedet væsentligt større for tisotumab vedotin,” siger Jan van de Winkel, adm. direktør i Genmab.
Han peger netop på godkendelsen af tisotumab vedotin og dermed det første produkt, som Genmab selv deltager i kommercialiseringen af, som en af de væsentligste milepæle for biotekselskabet i 2021.
En anden væsentlig milepæl bliver ifølge Genmab-topchefen, at selskabet kan få det bispecifikke antistof amivantamab godkendt til lungekræft.
Bispecifikke antistoffer retter sig mod to typer af celler, dels de syge celler og dels vores immunforsvars T-celler, som har til opgave at dræbe uønskede celler. Antistoffet bringer T-cellerne i berøring med de syge celler, så de kan slå kræftcellerne ihjel. Denne type antistoffer ventes at drive væksten i markedet for antistoffer i de kommende år.
Godkendelsen af amivantamab, der er licenseret til amerikanske Janssen Pharmaceuticals, kan sammen med den senere godkendelse af tisotumab vedotin til efteråret betyde, at Genmab ved udgangen af 2021 står med en håndfuld godkendte produkter.
Amivantamab søges godkendt til en undergruppe af lungekræftpatienter, hvor kræften er muteret på en måde, så den ikke reagerer på kemobehandling, men midlet undersøges også bredere i lungekræftpatienter.
“Jeg tror, at potentialet er kæmpestort for det molekyle,” siger Jan van de Winkel, der bakkes op af den amerikanske storbank Citi, der tidligere i år vurderede, at amivantamab kan nå et årligt topsalg på over 9 mia. kr. Heraf ventes Genmab at opnå en royalty-betaling på omkring 10 pct.
Den sjette lancering kan komme allerede i 2022, påpeger Jan van de Winkel, der vurderer, at det næste store væksthåb epcoritamab måske kan vise resultater, der er gode nok til en ansøgning om godkendelse tidligt i 2022.
I sommeren 2020 indgik Genmab en licensaftale med amerikanske Abbvie til en værdi på op mod 25 mia. kr., hvor epcoritamab, der også er et bispecifikt antistof, tog hovedrollen. Ifølge Jan van de Winkel har lægemidlet potentialet til at blive det bedste lægemiddel i klassen til behandling af lymfekræft, som er et meget stort marked. Investeringsbanken J.P. Morgan har tidligere vurderet, at kræftmidlet kan nå et topsalg på omtrent 30 mia. kr. alene i lymfekræft, og Genmab ejer 50 pct. af rettighederne og indtjeningspotentialet.
