Imens TDC udruller 5G til privatforbrug den 7. september, er der stadig tvivl om, hvornår 5G auktionerne til industrielt brug vil finde sted. For de store danske virksomheder er det vigtigt at have en intern forbindelse, så de kan udnytte forbindelsens fulde potentiale.
Hvis de danske virksomheder tager forbindelsen i brug alt for sent, kommer det til at få konsekvenser for det danske erhvervsliv, mener DI og en teleekspert, efter at regeringen har valgt at udskyde drøftelserne af 5G auktioner i Danmark. Auktioner, hvor teleselskaberne kunne byde på den eftertragtede frekvensplads.
Dermed står det hen i det uvisse, hvornår danske teleselskaber kan byde på 5G frekvenserne.
5G skal bruges til fremtidige teknologier som billedgenkendelse, selvkørende robotter og yderligere automatiseret produktion. Teknologier, der ifølge DI, kommer til at spille en rolle i det danske erhvervsliv.
Derfor det er alfa og omega, at 5G bliver indført i Danmark snarest muligt, lyder det fra Christian Hannibal, digitaliseringspolitisk chef hos DI.
Han påpeger samtidig, at danske virksomheder konkurrerer mod udenlandske virksomheder på netop denne teknologi.
“Faktisk er det sådan, at Danmark lige nu halter 1,5-2 år bagud i forhold til lande
Torben Rune, Teleanalytiker.
“Hvis danske virksomheder kommer bagest i bussen, så er der nogle andre som får muligheden for at bruge teknologien før os,” fortæller Christian Hannibal.
Samtidig fortæller han, at virksomhederne savner en klarmelding fra regeringens side.
“De vil gerne have noget at forholde sig til. Men på samme tid, vil de også gerne ud over stepperne, fordi de ved, at der er en efterspørgsel derude. Det er selvfølgelig ærgerligt, at det bliver udskudt herhjemme. Det betyder jo bare, at det bliver sværere at komme i gang” uddyber Christian Hannibal
Oprindeligt var det planlagt, at drøftelserne af auktionerne skulle have fundet sted i begyndelsen af året. Senere blev de udskudt til april, og for nylig til september.
En beslutning der ikke faldt i god jord hos DI.
Torben Rune, teleanalytiker og stifter af Teleanalyse, understreger at hvis Danmark ikke indfører 5G til industrielt brug i tide, risikerer Danmark at sakke bagud i forhold til lande som Sverige og Tyskland.
“Faktisk er det sådan, at Danmark lige nu halter 1,5 til 2 år bagud i forhold til lande som England, Norge og Sverige. Fordi vi ikke er kommet i gang med de her frekvenser, som skal bruges til industriel anvendelse. Så det her er lidt af en streg i regningen” siger Torben Rune
Andre kritiske røster kommer fra Ventres It- og telekommunikationsordfører Christoffer Melson. Han efterlyser klarsyn fra ministeren, og mener ikke, at Dan Jørgensen (S) har prioriteret implementeringen af 5G teknologien højt nok.
Over en mail har Dan Jørgensen forklaret, hvorfor regeringen har valgt at udskyde implementeringen af 5G.
“Mobilselskaberne er i fuld gang med at teste teknologien og forberede udrulning i de frekvensbånd, de allerede råder over. Og politisk er vi i fuld gang med at forberede den kommende auktion over en række yderligere frekvenser til 5G. Det sker i samarbejde med Folketingets partier. Men når det er sagt, tror jeg ikke, at nogen kan se tilbage på foråret og sige, at alting blev som planlagt. “ skriver Dan Jørgensen
Ministeren skriver samtidig, at covid-19 pandemien har spillet en faktor.