”Vi er stolte over, ISS har valgt OMX Copenhagen.”
Det er meldingen fra fondsbørsen oven på nyheden om, at ISS i dag har offentliggjort selskabets børsplaner. Noteringschef hos Nasdaq OMX, Carsten Borring, vil dog have selve børsintroduktionen endelig bekræftet, før glæden er total.
”Der er glæde i dag, men vi ved også, det er et dynamisk marked. Det er klart, det er en stor dag for fondsbørsen, men lad os nu se,” siger han.
Robust marked
ISS forsøgte tilbage i 2011 at blive børsnoteret, men trak sig kort tid før man nåede i mål. Carsten Borring mener ikke, det siger noget om selskabet. Dengang var det et udtryk for en udefrakommende begivenhed som tsunamien i Japan samt et gældssat Sydeuropa. I dag er billedet anderledes og mere oplagt for en børsnotering.
”Vi kan se, at aktiemarkedet er mere robust i dag. Vi har slet ikke den usikkerhed i banksektoren, som vi havde på det tidspunkt. Vi har en banksektor og et finansielt marked, der er stabilt og har klaret sig stærkt siden 2011,” siger han.
ISS har altså valgt et godt tidspunkt for en børsnotering.
”Der er masser af likviditet i markedet, og ser man globalt, har der været færre børsnoteringer over de sidste fem år, så der er plads til flere varer på hylden,” siger Carsten Borring.
Potentiel C20-aktie
ISS kan med det samme få stor betydning for det danske aktiemarked.
”Det skulle overraske mig, at så stor en aktie ikke kommer i C20 Cap på et eller andet tidspunkt. Bare størrelsen på selskabet gør, der kommer meget omsætning i aktien,” siger Carsten Borring.
Betydningen kommer ikke kun til at komme ISS til gode. Carsten Borring mener, resten af det danske aktiemarked kommer til at lukrere på børsnoteringen af så stort og globalt et selskab.
”Når man har med internationale aktier at gøre, så tiltrækker det flere internationale investorer. De bliver vant til at handle i Danmark, og så ser de på, hvad der ellers kunne være interessant på markedet. Det er til gavn for de selskaber, der ikke er så internationale som ISS og Novo Nordisk.”