ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

FLSmidth gafler ny finansdirektør fra Carlsberg

Opdateret kl. 9.15- Finansdirektør i FLSmidth, Ben Guren, stopper med øjeblikkelig virkning. Ny på posten er Lars Vestergaard, der kommer fra Carlsberg.

FLS oplyser i en fondsbørsmeddelelse, at Ben Guren ønsker at fratræde af personlige årsager allerede fra 7. marts.Hans efterfølger vil have første dag i industrigiganten 1. april.

Generelt
Nyt vildt direktør-år i FLS
"Jeg er glad og beæret over at blive tilbudt positionen som Group CFO i FLSmidth. Med mere end 130 års ingeniørhistorie og solid global tilstedeværelse er stillingen en unik chance, som jeg ikke kunne sige nej til, og jeg ser frem til at trække i arbejdstøjet den 1. april," udtaler 39-årige Lars Vestergaard.

Lars Vestergaard har haft ledelsesposter i Carlsberg (2004-2014) og før det i ISS (2000-2004).

"Jeg vil benytte lejligheden til at byde Lars Vestergaard velkommen. Jeg er glad for, at det er lykkedes os at finde en talentfuld ny CFO, der ikke blot er yderst målorienteret, men også besidder unikke kompetencer og den rette mentalitet for FLSmidth. Desuden vil jeg gerne rette en tak til Ben Guren for hans væsentlige bidrag til FLSmidth gennem de senere år," udtaler Vagn Sørensen, bestyrelsesformand for FLSmidth & Co.

Indtil Lars Vestergaard tiltræder, vil Brian Iversen, Vice President, Corporate Finance varetage de daglige finans- og økonomiopgaver i FLS.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis