Flemming Amar havde godt 20 års erfaring i transport- og logistikbranchen, inden han så lyset i at blive iværksætter. En idé havde forplantet sig hos ham, men han oplevede, at industrien var for fokuseret på fragt fra A til B, og der var ikke plads til nytænkning. Derfor sagde han op.
“Der var en kæmpe udvikling i markedet for B2C, og jeg havde mange idéer til forandring. Det var bare, som om at man ikke bare lige kunne forandre processerne i de store selskaber, jeg var hos. Jeg kan huske, at jeg oplevede en fortælle mig, at jeg måske ikke passede ind i et selskab. Det var skørt, for jeg havde givet hele mit liv til arbejdet. Men jeg har tænkt over det siden, og han havde egentlig ret,” siger Flemming Amar.