ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Biotekformand om udskældt fantomskat: “Det handler ikke om skattedesign, men at du sættes i en situation, hvor du risikerer at få underskud ved at sælge dit livsværk”

Biotekselskaber vil af med milepælsskat,

der presser stifteres økonomi ved virksomhedssalg. De Konservative vil hjælpe

Hans Schambye, formand for Dansk Biotek, mener, at danske skatteregler spænder ben for danske iværksættere. Arkivfoto: Sophie Voisin
Hans Schambye, formand for Dansk Biotek, mener, at danske skatteregler spænder ben for danske iværksættere. Arkivfoto: Sophie Voisin

Sælger du en virksomhed, regner du næppe med at skulle gå fra hus og hjem. Men ifølge danske biotekiværksættere er det præcis, hvad man risikerer med den måde, skattesystemet fungerer på i Danmark, hvor iværksættere beskattes af en formodet indtægt ved salg af en virksomhed.

“

Du risikerer at få underskud ved at sælge dit livsværk

Hans Schambye, formand for Dansk Biotek og adm. direktør i Galecto Biotech

Det har betydet, at aftaler er faldet på gulvet, og købere og sælgere kastes ud i kreative aftaledesign for at undslippe det, virksomhederne kalder fantomskatten og en potentiel konkurs.

“Det handler ikke om skattedesign, men om at du sættes i en situation, hvor du risikerer at få underskud ved at sælge dit livsværk,” siger Hans Schambye, formand for brancheorganisationen Dansk Biotek samt adm. direktør i biotekselskabet Galecto.

Når et biotekselskab sælges, består købsprisen typisk af en forudbetaling, nogle milepælsbetalinger og måske en royaltybetaling af de lægemiddelkandidater, der faktisk når igennem nåleøjet og bliver markedsført og skaber en indtjening.

10

pct. eller mindre er typisk stifterens ejerandel, der hvor problemerne er størst med fantomskat

Hvis en virksomhed sælges for potentielt 8 mia. kr. med en nutidsværdi (npv) på 2 mia. kr. og en forudbetaling fra køber på 500 mio. kr., så modtager en stifter eller privat aktionær, der ejer 8 pct. af virksomheden 40 mio. kr. fra forudbetalingen, men beskattes af 160 mio. kr. med det samme, hvilket forudbetalingen alene ikke kan dække.

Men hvor stort er problemet egentlig?

“Det er noget, der påvirker næsten alle salgsprocesser i vores branche, fordi man bliver nødt til at strikke aftalerne sammen, så de er mindst muligt ødelæggende,” siger Hans Schambye.

Aktionærer rammes

Det et typisk venturefinansierede selskaber, der rammes, hvor stifternes ejerandel ryger ned under 10 pct. Eller de ledende medarbejdere, der tildeles aktieoptioner, som ligeledes har små encifrede ejerandele, der ikke ligger i holdingselskaber. Venturefondene går typisk ind og køber stifteres og de små aktionærers andele for lidt mere end forudbetalingen, men for mindre end den potentielle salgssum.

“De går glip af et potentiale, og vi tager en risiko, for hvis milepælene ikke kommer, har vi fået mindre udbytte af vores investering, end vi burde have fået. Det er ret uhensigtsmæssigt og fjerner hele idéen bag aktieoptioner, som er, at vi følges ad, og alle har hånden på kogepladen, og alle får penge ud, når der kommer penge ud,” siger Sten Verland, partner i Sunstone Life Science Venture.

Skræmmer investorer

Han påpeger, at fantomskatten har en skræmmende effekt på de internationale investorer, fonden arbejder sammen med. Fordi investorerne ikke begriber, at man beskattes af potentielle indtægter, inden man får penge i hånden.

“Det vanskeliggør forhandlinger, og det vanskeliggør hele salget. Om det så efterfølgende påvirker deres lyst til at investere i Danmark, er svært at sige, men ud fra deres umiddelbare reaktioner, så er det noget, der registreres og vil være med i de fremtidige overvejelser. Det er jeg ikke i tvivl om,” siger Sten Verland.

Han fortæller, at biotekselskaber og ventureinvestorer har forsøgt at råbe tidligere skatteministre op uden held.

“Det strandede primært fordi Skatteministeriet argumenterede, at man ikke kunne ændre på tidspunktet for retserhvervelsen, som er afgørende for beskatningen,” siger Sten Verland.

Sektoren får nu hjælp fra Det Konservative Folkeparti, der vil have regeringen til at fremsætte lovforslag om at afskaffe fantomskatten, så man i stedet beskattes løbende, efterhånden som indtægterne falder.




           

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis