ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Hårde beskyldninger om dårlige arbejdsforhold og racediskrimination preller af på Falck: Vinder milliardkontrakt i San Diego

Falck skal betjene 1,4 mio. borgere i USA efter intens kamp med konkurrent om stor ambulancekontrakt

Falck får nu et solidt anker i det sydlige Californien, siger Lars Dam Jensen, øverst kommerciel ansvarlig i Falck, om ny kæmpekontrakt. Foto: Maria Fonfara
Falck får nu et solidt anker i det sydlige Californien, siger Lars Dam Jensen, øverst kommerciel ansvarlig i Falck, om ny kæmpekontrakt. Foto: Maria Fonfara

Anklager om dårlige arbejdsforhold og diskrimination af minoriteter er blandt de våben, som konkurrenten American Medical Response (AMR) har brugt for at forsøge at franarre Falck en sejr i forbindelse med et stort ambulanceudbud på den amerikanske vestkyst.

Smædekampagnen har amerikanerne dog ikke haft held med, idet danskerne nu efter en årelang udbudsproces tager et stort stik hjem i San Diego, hvor Falck vinder en af verdens største ambulancekontrakter.

“Det er en moralsk sejr i forhold til vores værdier som virksomhed, og så giver det os samtidig en stærk position i forhold til at vinde flere markedsandele i USA,” siger Lars Dam Jensen, der er øverst kommerciel ansvarlig for Falcks ambulanceforretning.

Det er noget, hvor vi virkelig har sat foden ned og sagt, at det ikke sker

Lars Dam Jensen, øverst kommerciel ansvarlig for Falcks ambulanceforretning

Fra november af har Falck vundet retten til over de kommende fem år at servicere 1,4 mio. borgere i San Diego med ambulancer og redningspersonale. Dermed vil den danske redningsgigant servicere omtrent 8,5 mio. borgere i USA. Særligt den amerikanske vestkyst er blevet en strategisk højborg for danskerne, der de senere år har vundet store sejre i Los Angeles og San Francisco.

“Vi får nu et solidt anker i det sydlige Californien, og det stiller os langt bedre i USA,” siger chefen fra Falck, der samlet opererer 2300 ambulancer, hvoraf ca. 450 er i USA, mens resten er i Europa.

Virksomheder
Falcks topchef i et massivt sats: Vil skære en fjerdedel af forretningen fra for at bygge redningsgiganten op igen
JakobRiis_Falck_AndreasVinther_221020006.jpg

Modsat i Danmark får Falck ikke et fast honorar for at varetage ambulancedriften i San Diego, men de skal derimod fakturere slutbrugeren for kørslen. Derfor er det svært at give et præcist bud på kontraktens værdi, men Falck forventer en årlig omsætning på 500 mio. kr., hvilket giver en samlet kontraktlig værdi på 2,5 mia. kr.

Gik i kødet på Falck

Oprindelig vandt Falck tilbage i 2019 udbuddet om ambulancedrift over AMR, som varetog opgaven på det tidspunkt. Den amerikanske virksomhed valgte dog at klage til de lokale myndigheder over den måde, som de havde håndteret udbudsprocessen på, hvilket de fik medhold i.

Derfor skulle udbuddet gå om, og mens Falck har budt ind på opgaven igen, har AMR brugt tiden på at så tvivl om Falcks evne til at håndtere opgaven og ikke mindst den måde, hvorpå danskerne håndterer deres ansatte i USA.

“I en amerikansk kontekst går man noget mere i kødet på sin modstander, og det er det, vi har oplevet,” forklarer Lars Dam Jensen.

Virksomheder
Falck betaler over 150 mio kr i erstatning i Bios-sag: "Forliget er endnu et vigtigt skridt i vores oprydning"

Således har AMR – uden held – forsøgt at påvirke myndighedernes beslutning ved at bringe historier om, at Falck ikke behandler sine ansatte ordentligt, ligesom de ifølge amerikanerne skulle favorisere nogle racer over andre, når de rekrutterer.

“Det er noget, hvor vi virkelig har sat foden ned og sagt, at det ikke sker under nogen omstændigheder, først og fremmest fordi påstandene er usande og derudover strider imod vores skandinavisk forankrede værdier” siger Lars Dam Jensen.

Tilbage i 2014-15 kørte Falck selv en stor smædekampagne mod hollandske Bios i Danmark, der havde vundet et udbud over danskerne. Falck blev sidenhen i dømt en stor millionbøde for at have misbrugt sin dominerende stilling i markedet.

Ambulancesejren er vigtig, fordi den kommer på et tidspunkt, hvor Falck arbejder på at fokusere sin forretning omkring ambulancedrift og salg af sundhedsydelser. Derfor arbejder redningskoncernen, der beskæftiger 27.000 mennesker på verdensplan, på at frasælge og afvikle en række forretninger, der samlet omsætter for 2,5 mia. kr.

I et coronapræget 2020 omsatte Falck for 12,3 mia. kr. og tabte 178 mio. kr. på bundlinjen. Netop lønsomheden har adm. direktør Jakob Riis arbejdet ihærdigt på at forbedre, siden han kom til Falck i 2017.

Virksomheder
Falck får en brandvarm start på 2021: Covid-test er med til at nidoble bundlinjen


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis