ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Es i ærmet hos ny Carlsberg-direktør

Han skifter 5 millioner øldrikkende nordmænd ud med næsten en kvart milliard forbrugssvækkede østeuropæere. Men Jacek Pastuszka har et es i ærmet som Carlsbergs nye chef for Østeuropa.

Isaac Sheps har efter tre års funktion som Carlsbergs øverste mand i Østeuropa - hvor den russiskebjørn er altdominerende - valgt at sige op, og fra årsskiftet tager polakken Jacek Pastuszka over.

Pastuszka har de seneste år været adm. direktør for Norges største bryggeri, Ringnes, som Carlsberg ejer. Selvom der er noget af en kulturforskel mellem rige nordmænd og den østeuropæiske blok, henter Carlsberg ifølge Sydbank den rigtige interne kandidat til Skt. Petersborg.

Hvorfor? Fordi Norge og Rusland minder om hinanden som markeder.

"Begge lande er såkaldte mørkemarkeder, hvor det er næsten umuligt at reklamere for sine produkter. Det gør, at du ofte først vinder kunderne, når de står foran hylden i supermarkedet," siger Morten Imsgard.
Virksomheder
Her er Carlsbergs to nye topdirektører

Ringnes-øllene har kæmpet med reklameforbud via konventionelle kanaler som tv for reklamer for alkohol, og den virkelighed vil møde Pastuszka i Rusland.

Personfokus hos Jørgen Buhl


Der skal en anden strategi til for at nå ud til forbrugerne end traditionelt set, og her er Morten Imsgard sikker på, at det kommer den nye chef for Østeuropa til gode at kunne trække på de seneste års erfaringer fra det norske marked.

"Med det kort på hånden har han et rigtig godt udgangspunkt for at blive en succesfuld efterfølger, men det er store sko, der skal fyldes ud," mener analytikeren.

Virksomheder
Carlsberg-top mister to nøglepersoner - ny chef for Rusland
"Det har intet med det at gøre. Det er fordi, han er en super leder. Lige som Isaac er han en mand, der leder ud fra fronten, men så sandelig også leder gennem sit team," siger Jørgen Buhl Rasmussen.

Morten Imsgard betegner jobbet som direktør for Østeuropa som det vigtigste job i Carlsberg, lige efter de to direktionsherrer, Jørgen Buhl Rasmussen og næstkommanderende Jørn P. Jensen.

"Her er du nødt til at have din bedste mand. Og her kan en intern med bred erfaring fra Carlsberg og specifikt fra Norge vise sig at være den helt rette mand til jobbet netop nu," vurderer analytikeren.

Han henviser, at problemerne kun fortsætter i Rusland i det nye år med dårligt forbrugerklima, hvilket kræver en leder, der er i stand til at fastholde den form for stabilitet, Isaac Sheps er lykkedes med at opbygge i de ekstremt svære markedsforhold.

Skal vinde nye markedsandele


Jørgen Buhl Rasmussen roser sit nye medlem i koncernledelsen for hans professionalisme samt at
Virksomheder
Næste års indtjeningsvækst i fare for Jørgen Buhl
have gjort det "vanvittig godt" i de to job i Polen og Norge.

"Han har vist, at han kan levere varen i Carlsberg to forskellige positioner og steder. Så Jacek er bestemt den rigtige til at erstatte Isaac," mener topchefen.

Den største velkomstgave til Jacek Pastuszka vil være, hvis de russiske politikere gør alvor af at lempe forbuddet mod alkoholreklamer - og måske endda forbuddet mod kiosksalget.

Isaac Sheps hovedopgave var at genvinde det tabte terræn, og med Carlsbergs platform som klar etter i Rusland med en markedsandel lige under 38 pct. bør den nye direktør være i stand til at lade de mindre bryggerier tage de største tæsk i markedet.

"Jeg forestiller mig som krav, at Pastuszka ved årets afslutning kan vise Jørgen Buhl, at det går bedre end at følge markedet ned," lyder det fra Sydbanks Morten Imsgard.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis