ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Erfaren dansker central i bedragerisag i OW Bunker

Olieselskabet OW Bunker balancerer på kanten af konkurs, efter selskabet natten til torsdag måtte melde ud om avanceret millionbedrageri i et Singapore-baseret datterselskab og en nedskrivning på 150 mio. dollar.

I alt flår det ca. 1,5 mia. kr. ud af selskabet, og dermed er egenkapitalen forsvundet som dug fra solen.

Bag den påståede bedragerisag i datterselskabet Dynamic Oil Trading står angiveligt danskeren Lars Møller, som er chef i selskabet.

Var chef for hele Asien

Børsen erfarer fra kilder i OW Bunker, at Lars Møller i ledtog med op til to andre i sit team angiveligt har begået bedrageriet bag om ryggen på ledelsen i OW Bunker.

OW Bunker-formand, Niels Henrik Jensen, har bekræftet over for Børsen, at selskabet regner Lars Møller for indblandet i den påståede svindel.

Sagen drejer sig angiveligt om, at Lars Møller og andre ledende medarbejdere har lavet risikable oliehandler, som OW Bunker-topchef Jim Pedersen ikke har fået besked om.

Lars Møller, som har arbejdet i OW Bunker i en årrække, blandt andet som Asien-chef, har angiveligt selv gjort OW Bunker-ledelsen opmærksom på svindlen.

Hvem har vundet på det?

I OW Bunker-hovedkontoret i Aalborg arbejdes der lige nu på højtryk for at skabe klarhed over, om Lars Møller har deltaget i det påståede bedrageri for egen vindings skyld.

Børsen har siden i går aftes forsøgt at få en kommentar fra Lars Møller, men uden held.

Penge
Ny bombe fra OW Bunker: Egenkapitalen er væk


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis