ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Ny bombe fra OW Bunker: Egenkapitalen er væk

Syv måneder efter en festlig børsnotering i marts står OW Bunker nu på randen af konkurs.

Det står klart, efter at oliehandleren i dag torsdag morgen har udsendt en meddelelse om, at to afgørende datterselskaber er insolvente, og det har slået bunden ud af egenkapitalen.

Virksomheder
Nedtur i OW Bunker giver mindelser om Nordisk Fjer
De to selskaber, OW Bunker & Trading og OW Supply & Trading, som udgør koncernens væsentlige aktiviteter, er derfor meldt til rekonstruktion ved skifteretten i Aalborg.

"Proceduren har til formål at tilvejebringe et værktøj til ledelsen og kreditorerne, der giver mulighed for at redde en insolvent virksomhed, og dermed bevare dens aktiver, snarere end at gå direkte i konkurs," skriver OW Bunker, som fortæller, at de bankforbindelserne har trukket stikket.

"På nuværende tidspunkt kan de økonomiske konsekvenser ikke opgøres, men det må antages at koncernens egenkapital er tabt," skriver OW Bunker.

Styrer mod tab på 1,5 milliarder

Efter en historisk lang børspause, der startede i går middag, udsendte selskabet ved midnat i går onsdag en meddelelse om, at OW Bunker var udsat for svindel for op mod 700 mio. kr.

Derudover nedskrev selskabet på 150 mio. dollar, 820 mio. kr., som følge af kiks i risikostyringen og fyrede samtidig den ansvarlige koncerndirektør Jane Dahl Christensen.

I alt kan tabet ende i op mod 1,5 mia. kr.

Virksomheder
Nedtur i OW Bunker giver mindelser om Nordisk Fjer
OW Bunker er bedraget gennem Singapore-datterselskabet Dynamic Oil Trading. Her til morgen beklager ledelsen, at det ikke er lykkedes at finde en løsning med syndikatbankerne.

"Hensigten med rekonstruktionen er at skabe overblik over om, der kan dannes grundlag for fortsat drift af selskaberne, herunder et grundlag for tilførsel af yderligere kapital eller anden tilsvarende løsning".

(opdateres)


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis