ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Endnu et selskab dropper stort milliardudbud

Selskaber på stribe har trukket sig fra et udbud af en milliardstor støttepulje til CO2-fangst og -lagring. Nu trækker Energnist og A2X i håndbremsen. Der er for store risici i værdikæden, og det gør risikoen for bøder for stor, lyder det

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) og daværende adm. direktør for Ørsted Mads Nipper var blandt talerne, da regeringen i 2023 præsenterede sin strategi for fangst og lagring af CO2. I dag er ni ud af ti selskaber i strategiens centrale udbud faldet fra – herunder Ørsteds projekt.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) og daværende adm. direktør for Ørsted Mads Nipper var blandt talerne, da regeringen i 2023 præsenterede sin strategi for fangst og lagring af CO2. I dag er ni ud af ti selskaber i strategiens centrale udbud faldet fra – herunder Ørsteds projekt. Arkivfoto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Interessen var i første omgang stor, da regeringen lancerede en milliardpulje for fangst og lagring af CO2.

Det har nu ændret sig, efter at selskaber på stribe har droppet at deltage i det milliardstore udbud kort før budfristen.

Nu trækker Energnist, der var én af to tilbageværende kandidater, også i håndbremsen. Det bekræfter det kommunalt ejede affaldsenergiselskab over for Børsen. 

Selv om det har været en svær beslutning, er risikoen ved at deltage i udbuddet under de nuværende vilkår for stor, fortæller Peter Harbo, der er partner hos det Esbjerg-baserede selskab A2X, som Energnist har udviklet sit CO2-fangstprojekt med.

“Vi har investeret en del penge og arbejdet længe på at få det til at lykkes. Vores projekt er færdigmodnet, og der er både teknisk og kommercielt slået sløjfer på det hele. Men betingelserne har bare gjort, at det lige nu ikke kan lade sig gøre,” siger han.

“Vi står også i en situation, hvor det ikke længere er en mulighed at lagre CO2’en der, hvor vi havde planlagt det, fordi det er blevet for dyrt. Det skyldes alle de her projekter, der er faldet fra, og at den kritiske masse ikke er der. Og så kan det ikke løbe rundt for os,” fortsætter han.

CO2-fangst- og lagring (CCS) er udråbt som en af de potentielt helt store redningskranse i den grønne omstilling og for de danske klimamål. Kort fortalt går teknologien ud på, at man indfanger klimaskadelige drivhusgasser fra industriens skorstene og lagrer dem under jorden eller i gamle oliefelter på havet. 

For at kickstarte den spirende industri i Danmark lancerede regeringen i oktober sidste år et udbud af en støttepulje på 28,7 mia. kr. målrettet fangst og lagring af CO2. 

I alt havde 16 selskaber søgt om at deltage i puljen, hvor Energistyrelsen på forhånd havde besluttet kun at prækvalificere ti, hvoraf flere er kommunalt ejerede. Nu har ni af de ti imidlertid trukket i håndbremsen.

Tidligere på året trak Ørsted samt et partnerskab mellem Eon og Arc sig fra udbuddet. I starten af december meddelte Kredsløb, Argo, Fjernvarme Fyn og Affaldplus så også, at de alligevel ikke vil søge støttekronerne. Efterfølgende fulgte Hofor og Vestforbrænding, der samarbejder med Copenhagen Infrastructure Partners, trop.

For store risici 

Flere af selskaberne har ligesom Energnist og A2X forklaret tilbagetrækningen med, at risikoen ved at deltage i udbuddet er for stor under de nuværende rammevilkår. Nogle har bl.a. peget på de fastsatte tidsfrister, krav om store garantier og økonomiske konsekvenser i form af bøder, hvis det ikke lykkes at fange den lovede mængde gas inden for tidsrammen

Ifølge Peter Harbo skyldes Energnist og A2X’s tilbagetrækning en presset tidsplan, manglende lagringsfaciliteter i Danmark, og at de reviderede udbudsvilkår først blev offentliggjort knap en måned før den oprindelige budfrist 17. december, som nu er rykket til 27. januar. 

“Der er 16 ejerkommuner bag Energnist, og med et kommunalvalg midt i det har det bare været umuligt. Jeg tror godt, at jeg kan sige, at alle projekterne har talt for, at Energistyrelsen skulle lytte, men det synes vi på ingen måde har været tilfældet,” siger han.

Ifølge de to selskaber har den pressede tidsplan i udbuddet skabt både usikkerhed og “monopollignende tilstande” i værdikæden, som har drevet priserne på lagring af CO2 op. Hovedproblemet er, at værdikæden endnu ikke er opbygget, lyder det:

“Én ting er at fange CO2’en og have nogle anlæg i større skala, som vi ikke har haft før. Det er vi egentligt ikke så bange for. Men når du så har fanget CO2’en, skal den jo lagres. Den værdikæde er der ikke i dag og er fuld af risiko,” siger Peter Harbo.

“Vi har haft en forventning og en forhåbning om, at værdikæden kom på plads, i takt med at udbuddet blev lanceret, og tiden gik. Den er ikke på plads, og det er en værdikæde, vi ikke selv er herre over. Derfor kan vi ikke med god ro i maven indgive et bud,” siger han.

Dermed bliver risikoen for at skulle betale en bod for ikke at levere de aftalte mængder til tiden for stor:

“Vi bliver slået i hovedet, hvis vi ikke leverer det, vi har lovet, og derfor er det i sidste ende vilkårene i kontrakterne, som gør udfaldet.” 

Misser målet

Han fortæller, at Energnist og A2X selv har foreslået at rykke budfristen til maj for at lette presset på både projekterne og forsyningskæden.

“Vi tror på, at det ville være tids nok til, at værdikæden så kunne forankre sig, men det er ikke blevet imødekommet,” siger Peter Harbo, der kalder hele udbudsprocessen for et “mærkeligt forløb”.

Med Energnist og A2X’s tilbagetrækning er kun Aalborg Portland, der er Danmarks største enkeltudleder af CO2, tilbage blandt de prækvalificerede.

Den nordjyske cementfabrik planlægger at etablere et anlæg, der kan indfange 1,4 mio. ton CO2 årligt fra sine cementovne. Projektet har modtaget tilsagn om støtte fra EU’s Innovationsfond og er det klart største af de ti projekter, som er prækvalificerede til det danske udbud.

Tidligere i december oplyste Aalborg Portland i et mailsvar til Børsen, at selskabet “planlægger fortsat at byde på ccs-puljen, men kan af konkurrencehensyn ikke oplyse yderligere for nuværende.” 

Uanset står det klart, at regeringen ikke kan nå målet om, at sikre CO2-reduktioner på 2,3 mia. ton årligt gennem ccs-udbuddet. Hvis Aalborg Portland vælger at deltage og får tildelt støtte, vil selskabets projekt nemlig kun kunne skabe en reduktion på 1,4 mia. ton om året.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis