Investeringerne har betalt sig, og Eli Lilly vurderer, at selskabet nu kan holde trit med efterspørgslen efter vægttabsmedicin. Det siger Patrik Jonsson, der er koncerndirektør for medicinalkoncernen i USA samt har ansvaret for hele det kardiometaboliske område, der omfatter diabetes, svær overvægt og hjerte-kar-sygdom m.m.
“Ja, det mener jeg. Jeg siger ikke, at alt vil være løst nu. Det er derfor, vi fortsætter med at have en meget disciplineret tilgang, når vi lancerer, og det vil vi fortsætte med i 2025, men jeg tror, vi er meget godt positioneret til at imødekomme behovet på markedet, og jeg tror især, at vi med en oral løsning kan accelerere den rækkevidde og skalere ud over de markeder, hvor vi er i dag,” siger Patrik Jonsson i et eksklusivt interview med Børsen.