Den uroramte venturefond Nordic Eye, der har rejst omkring 375 mio. kr. fra danske og udenlandske velhavere, har i strid med hvidvaskloven hentet penge fra investorer uden at have styr på lovpligtige oplysninger, som skal dokumentere, hvem og hvor investeringen kommer fra.
Det vurderer to hvidvaskeksperter på baggrund af et brev udsendt af Nordic Eye, som Børsen er i besiddelse af.
I brevet, der er dateret den 11. april 2019, beder fonden investorerne om bl.a. at udfylde skemaer, der skal forhindre skatteunddragelse og hvidvaskning, og fremsende kopi af identifikationspapirer som pas og sundhedskort for at sikre, at “vi lever op til vores lovgivningsmæssige forpligtelser”.
“I travlheden er vi blevet opmærksomme på, at vi ikke har modtaget dokumentation fra dig i tråd med, hvad banker og andre finansielle institutter anmoder om af dokumentation fra deres kunder/investorer,” skriver Nordic Eye, der er under tilsyn af Finanstilsynet.
Ifølge Jakob Dedenroth Bernhoft, der er hvidvaskekspert og adm. direktør i rådgivningsvirksomheden Revisorjura, er legitimation “et af de helt grundlæggende krav i hvidvasklovgivningen”.
“Vi må gå ud fra, at når de beder om pas og sundhedskort, så har de ikke tidligere haft nogen dokumentation for investorernes identitet, og det er selvfølgelig et klokkeklart brud på hvidvasklovgivningen,” siger han.
Samme vurdering lyder fra hvidvaskekspert Lars Krull, der er seniorrådgiver ved Aalborg Universitet og var med i en hvidvasktaskforce, der blev nedsat efter hvidvaskskandalen i Danske Bank.
“Selvfølgelig skal fonden finde ud af, hvor investorerne har deres midler fra, og hvem der står bag dem. Ellers vil det jo potentielt være en adgang til det finansielle system,” siger Lars Krull, der tilføjer til, at selvom det oftest er bankerne, der bliver misbrugt til hvidvaskning, er venturefonde også udsatte.
Børsen har uden held forsøgt at få en kommentar fra adm. direktør i Nordic Eye Michael Tandrup, formand Niklas Holck og medstifter Peter Warnøe, der i september sidste år blev afsløret i at have taget ulovlige aktionærlån for over 20 mio. kr. i sine private selskaber.
Finansdirektør Henrik Starup skriver i et svar, at Nordic Eye “naturligvis har til hensigt at følge reglerne om at indhente den lovpligtige dokumentation,” men han erkender samtidig, at det ikke altid er sket.
Han vil dog ikke uddybe omfanget.
“At der er nogle investorer, der ikke blev afkrævet dette i samme sekund, de investerede, har vi rettet op på,” skriver Henrik Starup, der understreger, at fonden nu har fået den krævede dokumentation fra investorerne.
Ifølge en investor, som Børsen har talt med, blev investoren dog først mere end to år efter sin investering bedt om at indsende de lovpligtige oplysninger i en mail fra november sidste år, som Børsen har set.
En anden investor, som ligeledes har ønsket at være anonym, men som Børsen kender identiteten på, fortæller, at der gik otte måneder, før Nordic Eye bad om oplysninger for at opfylde hvidvaskloven.
“Det er helt klart, at man skal have den legitimation med det samme, altså i forbindelse med at aftalen bliver indgået, og pengene går ind i fonden,” siger hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft.
Hos Nordic Eye kan Henrik Starup ikke genkende eksemplerne som et udtryk for den generelle tilgang.
“I den første runde var der tale om en mindre gruppe investorer, som vi havde et indgående kendskab til. Kredsen blev udvidet i de næste runder, hvorfor vi tog initiativ til at sikre den krævede dokumentation,” skriver han.
Finanstilsynet kommenterer ikke konkrete sager, oplyser tilsynet.
