ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Ekspert: Tilsyn har fældet hård dom over BDO

Landets fjerdestørste revisorhus BDO har fået smæk i den seneste kvalitetskontrol fra Revisionstilsynet. En barsk afgørelse, mener forsker.

BDO har stået for revisionen af flere af de danske banker, der er krakket -  heriblandt EBH Bank, Løkken Sparekasse og ikke mindst Tønder Bank.

Særligt sidstnævnte har formentlig smittet af på Revisionstilsynet – en instans under Erhvervsstyrelsen – som i en såkaldt kvalitetskontrol har givet BDO en påtale efter overtrædelse af gældende lovgivning, og krævet, at BDO ganske usædvanligt skal igennem en ny kontrol snarligt.

 

Bent Warming-Rasmussen, professor ved Syddansk Universitet, mener, at det er en afgørelse, der er farvet af, at BDO har været indblandet i nogle få, men alvorlige sager.

"Det er ganske få sager, som Revisortilsynet har fundet, og det er ganske få revisorer, der har lavet fejl med tanke på, hvor mange revisioner og sager BDO har på et år. Jeg mener, at reaktionen på det, tilsynet har fundet, er barsk," siger Bent Warming-Rasmussen.

Pletter på imaget


BDO mener selv, at der er tale om, at to revisorer har fejlet i fem sager.

Finans
Bankrevisorer får rødt eller grønt lys i marts
"BDO har blandt andet revideret Tønder Bank, og krakket her er så alvorlig, at tilsynet formentlig har ment, at de var nødt til at se hele selskabet efter en gang til," siger Bent Warming-Rasmussen.

Det svier hos BDO, at Revisortilsynet skal tilbage og vurdere virksomheden endnu engang, fordi det er påkrævet af revisionsvirksomheden offentliggør tilsynets rapport på sin hjemmeside.

Det på et tidspunkt, hvor der er ekstra kamp om kunderne på grund af den forestående gigantfusion mellem KPMG Danmark og EY.

"Alle kunder og potentielle kunder kan se på hjemmesiden, hvad tilsynet mener, og det er selvfølgelig ikke sjovt at have sådan et gult kort liggende til skue på sin hjemmeside. Det skader BDO's image, det er klart," siger Bent Warming-Rasmussen.

Kan være en god ting

Omvendt kan tilsynets afgørelse være positivt for BDO, mener professoren.

Virksomheder
Revisorkrig i fuldt flor - to topfolk smutter fra EY
"De kan vælge at se det som en god ting, at der bliver fulgt op på den kritik, der måtte være, hurtigst muligt, og at der kan komme en ny rapport, der viser, om BDO har rettet op på de fejl, der blev påvist – det vil rense dem igen," siger Bent Warming-Rasmussen og tilføjer:

"Alle er interesserede i, at der er tillid til revisorbranchen. Det gælder både branchen, virksomhederne, den enkelte revisor og samfundet. Revisionsydelsen har ingen berettigelse, hvis ikke revisionsydelsens kvalitet er høj, og dermed højner troværdigheden af virksomhedernes eksterne regnskaber."


Otte problematiske sager

Revisortilsynets kritik går på BDO's arbejde i 2012. Særligt 42 enkeltsager er gennemgået nøje og her af har tilsynet fundet otte sager særligt problematiske, afslørede Berlingske Business søndag.

Virksomheder
Deloitte venter opkøbsbølge i revisorkrig
BDOs bestyrelsesformand, Henrik Brünings, ærgrer sig over Revisortilsynets afgørelse, men understreger, at BDO tager påtalen alvorligt.

"Vi lever af god kvalitet, og vi lægger os i selen for til stadighed at forbedre vores kvalitet. Vi har hele tiden lavet revision af høj kvalitet," siger Henrik Brünings til Berlingske Business.

Han ved endnu ikke, hvornår Revisortilsynet kommer på opfølgende kontrolbesøg.

BDO er specialiseret i revision af små og mellemstore virksomheder, og omsatte sidste år for 846 mio. kr.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis