1. maj får Mærsk ny finansdirektør. Det bliver 52-årige Patrick Jany, der i dag sidder i samme stilling i kemikalieselskabet Clariant AG i Schweiz.
Det meddeler Mærsk til fondsbørsen tidligt onsdag.
“Patrick Jany skal spille en nøglerolle i at fremskynde vores strategiske transformation. Han kommer med solid finansiel erfaring og en bevist evne til at styre både omkostninger og skabe profitabel vækst gennem både opkøb og innovation,” hedder det i meddelelsen fra adm. direktør Søren Skou.
Ansættelsen sker, efter Mærsks forrige finansdirektør Carolina Dybeck Happe i november – efter kun 11 måneder på posten – besluttede at forlade koncernen. Hun forlod Mærsk, da hun i stedet blev udnævnt som kassemester i den amerikanske teknologi- og industrikæmpe General Electric.
Fra schweizisk kemi-koncern
Patrick Jany, der er tysker, er hentet fra den schweiziske kemikoncern Clariant, hvor han har haft ansvar for finanser og optimering af forretningsprocesser.
Clariant, der har base i Basel, er ikke et voldsomt kendt firmanavn i Danmark, men er et ret stort og børsnoteret foretagende med aktiviteter i 53 lande. Det er en specialiseret kemiproducent med fokus på blandt andet plastic, coatings, naturlige ressourcer og såkaldte “care chemicals”, der anvendes i både industri og forbrugerprodukter. Clariant blev skabt i 1995 som et spinoff fra Sandoz.
Patrick Jany har en Master i Business Administration (Corporate Finance) fra École Supériure de Commerce de Paris i Frankrig. Han siger bl.a. i en skriftlig kommentar om sin kommende arbejdsplads:
“Mærsk er en global leder i shipping, havne og logistik, men er samtidig bygget på et stærkt fundament og går forrest i at transformere en hel branche gennem digital innovation og optimering.”
Herefter består topledelsen for Mærsk af adm. direktør Søren Skou, finansdirektør Patrick Jany, Vincent Clerc, der har kommercielt og driftsmæssigt ansvar, Morten Engelstoft, der har primært ansvar for den vigtige havnedivision APM Terminals, samt Henriette Hallberg Thygesen, der primært har ansvar for slæbebådsdivisionen Svitzer, men herudover også visse tværgående funktioner med flådestyring, containerproduktion og koncernindkøb
Presset af toplederskift
Mærsk har i den sene del af 2019 været presset af flere pludselige, uventede topledelsesændringer.
Først var det koncernens mangeårige, velrenommerede driftsdirektør Søren Toft, der valgte at skifte til et job som adm. direktør for Mærsks største branchekonkurrent, schweiziske MSC.
Kort efter valgte den svenske finansdirektør Carolina Dybeck Happe at opsige sin stilling efter blot 11 måneder som kassemester i Mærsk. Hun var blevet headhuntet til en tilsvarende stilling i den globale industrigigant General Electric.
Den store GE-pengepung
Børsen kunne ved den lejlighed afdække, at den amerikanske storkoncern havde haft den helt store pengepung fremme for at rekruttere Mærsks finansdirektør,
Ifølge en indberetning til det amerikanske børstilsyn fra GE-koncernen betaler selskabet hele 14,5 mio. dollar, svarende til godt og vel 98 mio. danske kroner, i løn og særlig engangsbonus til Carolina Dybeck Happe for at tiltræde.
Dette løn- og bonusniveau hverken kan eller vil Mærsk forsøge at matche, og derfor blev verdens største shippingkoncern igen sendt ud på rekrutteringsmarkedet.