ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Direktør vinder over Bagmandspolitiet

En 37-årig direktør fra København slipper for flere års fængsel og en regning på mere end 20 mio. kr.

Det står i klart efter en frikendelse i Københavns Byret, hvor Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), også kaldet Bagmandspolitiet, havde anlagt sag mod Hasnat Siddique Ahmed.

Virksomheder
Dansker fængslet efter stribevis af konkurser
Bagmandspolitiet påstod i en tiltale med fire anklagepunkter, at han i sin tid som direktør for selskabet Uninet, der gik konkurs i 2012, havde begået skattesvig, mandatsvig og hvidvask for over 16 mio. kr.

Anker måske

Dommeren i Københavns Byret afviste samtlige tiltalepunkter på grund af manglende beviser.

"Min klient er tilfreds med afgørelsen,” siger forsvarsadvokat Jesper Kobbernagel fra Vestervold Advokater efter frifindelsen af Hasnat Siddique Ahmed.

Hos Bagmandspolitiet siger anklager Pernille Østergaard, at man inden for 14 dage afgør, om sagen skal ankes eller ej.

”Nu læser vi dommen, når den kommer, og så må vi tage stillingen til, hvad der skal ske,” siger hun.

Slipper for straf på 22 millioner

Strafferammen for den påståede kriminalitet går op til otte år, og Bagmandspolitiet forsøgte samtidig at få dommeren til at konfiskere 16,5 mio. kr. og tildele Hasnat Siddique Ahmed, der er udleveret fra Polen, en ekstra bøde på 5,8 mio. kr.

Det slipper den 37-årige, der har været involveret i en længere række konkurser i ind- og udland, nu for.

Læs mere om sagen her.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis