Novo Nordisks fedmelægemiddel Saxenda ventes at blive det produkt, der bliver hårdest ramt af coronakrisen i de kommende kvartaler. Men selvom alverdens økonomier står over for en kæmpe regning for covid-19-pandemien, så vurderer topchef Lars Fruergaard Jørgensen, at der nok skal være penge til selskabets kommende fedmelægemidler.
“Covid-19 har kun gjort det endnu mere relevant at behandle svær overvægt
Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk
En stor del af de fedmelægemidler, som Novo Nordisk sælger i dag, betales af patienten selv, og kun få steder kan patienten opnå tilskud. Det håber Novo Nordisk at ændre med mere effektive produkter, men spørgsmålet er, om sundhedssystemerne har råd til den nye behandling.
“Jeg tror, at det er et marked, der venter på at blive åbnet via effektive produkter. Covid-19 har kun gjort det endnu mere relevant at behandle svær overvægt,” siger Lars Fruergaard Jørgensen og uddyber:
“I virkeligheden kan du sige, at vi skal vænne os til en verden, hvor der kommer virusudbrud fra tid til anden, så det er kun blevet vigtigere at behandle fedme. Hvis vi kan, som vi håber, komme ud med produkter, der giver dobbelt op eller flerfold vægttab sammenlignet med Saxenda og til fornuftige priser, så har vi en endnu bedre sag, end vi har i dag, hvor vi har 30 pct. vækst i fedmeforretningen.”
pct. blev salget af Saxenda øget i første kvartal af 2020
Den vækst, har selskabet dog meldt ud, vil vende i de kommende kvartaler, og indikationen viser, at der i april blev udskrevet 40 pct. Talcitat færre recepter til helt nye patienter i fedmebehandling i USA.
“Det er helt sikkert, at Saxenda vil blive negativt påvirket over de kommende kvartaler,” siger koncernfinansdirektør Karsten Munk Knudsen.
Det amerikanske finanshus Bernstein har tidligere spået, at salget af Saxenda vil dale 25 pct., når 2020 gøres op, sammenlignet med et salg på 5,7 mia. kr. i 2019. I løbet af året vil selskabet få resultater med afgørende studier med stoffet semaglutid i fedme, hvor der ventes mindst 15 pct. vægttab hos patienterne.