Det var i 2007, at Anders Fogh Rasmussen genvandt regeringsmagten, hvor partiet Ny Alliance så dagens lys, hvor Bjarne Riis indrømmede sit dopingmisbrug, og hvor du stadig kunne læse aktieanbefalinger af Carlsberg og Novo Nordisk med Lehman Brothers som afsender.
Og så var 2007 året, hvor køkkenfirmaet Invita senest oplevede danskerne gå så meget amok i nye køkkener, som de gør nu.
"I starten af 2017 til og med februar har vi oplevet en vækst, som vi ikke har set tidligere. Vi skal ti år tilbage og til de rater, vi havde dengang," fortæller Tom Moesgaard Bro, der er markedschef hos Invita.
Konkret var januar i Invita - som er et brand under køkkengiganten Nobia - den bedste januar siden 2007. Netop januar er traditionelt den travleste for mange køkkenfirmaer.
"Tallene for februar er vi også ved at kigge på, bearbejde og massere, og der kan vi se, at den her fremgang varer ved, og at det også er bedste februar i mange år," siger Tom Moesgaard Bro.
Omsætning steget 50 pct
Den formidable start på 2017 betyder, at Invitas omsætning hidtil i år er 50 pct. større end samme periode sidste år, fortæller markedschefen.
"Det har vi ikke set før. Og det kommer vel at mærke oven på den vækst, vi har haft de seneste par år. Vi er i en god periode, hvor vi virkelig kan se, at det hele tager fart," siger han.
Også hos Aubo fra Aulum mellem Herning og Holstebro meldes der om, at forbrugerne har slået sparegrisen i stykker og begynder at investere i nye køkkener til boligen.
"Jeg har en kolossal vækst i Danmark i min forretning, både fordi vores etablerede butiksnet sælger flere varer, og fordi jeg er ude og stjæle markedsandele," siger adm. direktør i Aubo Torben Andersen.
"Det er meget positivt, at vi er kommet dertil nu, at vi kan passere de tal, vi havde før krisen ramte os på vores omsætning. Det er fantastisk," fortsætter Torben Andersen.
Bygger ny fabrik
Aubo-direktøren har derfor så sent som i denne uge været med til at tage første spadestik til en tilbygning til produktionsfaciliteterne i det midtjyske.
"Jeg har en forventning om, at jeg skal vokse 20 pct. i år, når vi lægger Danmark og vores eksport sammen, og det har jeg gjort i nogle år i træk, så nu er jeg nødt til at få udvidet kapaciteten," begrunder han.
Danskernes øgede købelyst for køkkener kommer efter nogle år, hvor beskæftigelsen såvel som boligpriserne har været stigende.
Ca. 130.000 tusind flere er kommet i beskæftigelse siden slutningen af 2012, og på landsplan er huspriserne i gennemsnit steget med ca. 15 pct.
Det betyder, at huspriserne i gennemsnit er tilbage på niveauet fra før krisen, hvis man betragter det i nominelle termer.
Det har givet stigende friværdier - dog størst stigninger i og omkring de store byer, som har trukket prisudviklingen på boliger frem.
Det kommer nu køkkenproducenterne til gode.
"Det er ikke overraskende, at danskerne bruger flere penge på køkkener. Det sker ofte i perioder, hvor privatøkonomien har det godt, og optimismen blomstrer," understreger Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea Kredit.
Milliarder samler støv i banken
Forbrugstilbøjeligheden har hidtil været holdt i kort snor, og det er Torben Andersen fra Aubo også blevet mindet om flere gange.
"Nu har jeg to år i træk været til en slags nytårskur i vores pengeinstitut, hvor deres cheføkonom har været der og fortælle om de økonomiske udsigter. Han starter med at fortælle om, hvor mange hundrede milliarder kroner, som danskerne har stående på uforrentede konti, og hvordan den sum er bare blevet større og større," fortæller Torben Andersen.
"Nu har vi så set, at ledigheden i Danmark er gået ned, og vi taler om flaskehalsproblemer i forskellige typer af faggrupper. Så udsigten til ledighed er næsten ikke til stede, og du kan ikke få forrentet dine penge, og så kan jeg da godt forstå, at danskerne nu begynder at omsætte nogle af de frie midler til glæde i hverdagen og fornyelse af de mest centrale rum i boligen," fortsætter han.
Er også en investering i boligens værdi
Lise Nytoft Bergmann har gjort samme observation af, at danskerne har rigeligt med penge af tage af til de lidt større investeringer som et nyt køkken.
"Danskerne har også sparet meget op de seneste år. Til sammen har danskerne 830 mia. kr. stående i banken, hvilket svarer til, at alle danskere på 18 år eller derover har et indestående på 180.000 kr. Mange familier har således råd til at realisere nogle af de projekter, de går og drømmer om," siger hun.
Boligøkonomen fra Nordea peger også på, at et nyt køkken typisk også øger den pris, som en bolig kan handles for - alt afhængig af hvor klassisk et udtryk, man vælger i køkkenet, og hvor meget man når at slide det ned, før huset skal sælges.
Køber dyrere køkkener end tidligere
Hos Invita beretter man også om, at udviklingen også dækker over, at danskerne køber dyrere køkkener, end de gjorde for bare et par år siden.
"Den gennemsnitlige pris på det køkken, som bliver købt, er nok steget med 20 pct. på to-tre år. Før fik vi typisk 100.000 kr. for et køkken, i dag får vi i gennemsnit 120.000 kr., og det er, fordi folk har lyst til at bruge flere penge på de her ting, og så har vi heldigvis et produktsortiment, der understøtter det," siger Tom Moesgaard Bro fra Invita.
Væksten kommer både fra virksomhedskunder, fortæller han, men i særlig grad de almindelige, danske familier, som skifter det gamle køkken ud med et nyt.
"Den stigning har vi ikke set tidligere så markant, som vi gør nu," fastslår Tom Moesgaard Bro.
Også Aubo oplever, at gennemsnitskøkkenet bliver dyrere.
"Vi føler, at der er efterspørgsel i den lidt dyrere ende, og vi har haft succes med for et års tid siden at introducere nogle dyrere produkter. Det er ikke længere kun en overlevelsespakke, som kunderne vil have, nu begynder det også at være noget æstetisk kvalitet og design," siger Torben Andersen, der også har kunder i Norge, der ifølge ham i flere år har købt væsentligt dyrere køkkener, end danskerne har gjort.
Grimme minder fra 2007
Men nye, dyre køkkener, store friværdier og boligprisrekorder lyder også som noget, som vi for nylig har haft dårlige erfaringer med.
Samme ingredienser var nemlig også puttet ind i den boble, som punkterede omkring 2007-2008, hvorefter økonomien både herhjemme og globalt kollapsede med arbejdsløshed og flere års lave vækstrater til følge.
Lise Nytoft Bergmann mener dog ikke, at situationen for ca. ti år siden og situationen i dag kan sammenlignes.
"Vi oplever, at langt de fleste kunder tænker sig grundigt om, inden de tager et tillægslån, og at der er kommet mere fokus på den langsigtede, økonomiske planlægning snarere end på det kortsigtede forbrug. Samtidig ligger boligpriserne på landsplan og i reale termer stadig mærkbart under de niveauer, vi så i 00’erne, og der er intet der tyder på, at vi står foran en boble," lyder økonomens begrundelser.
Lise Nytoft Bergmann vælger derfor, indtil videre, at tolke positivt på den øgede købelyst ude i køkkenbutikkerne.
"Den større efterspørgsel efter nye køkkener skal derfor snarere tolkes som et positivt signal om, at forbrugerne igen letter lidt på pengepungen, og eftersom mange familier har store indestående i banken og pæne friværdier, er der også råd til det. Vi er derfor ikke bekymrede over udviklingen," fastslår hun.
Og så var 2007 året, hvor køkkenfirmaet Invita senest oplevede danskerne gå så meget amok i nye køkkener, som de gør nu.
"I starten af 2017 til og med februar har vi oplevet en vækst, som vi ikke har set tidligere. Vi skal ti år tilbage og til de rater, vi havde dengang," fortæller Tom Moesgaard Bro, der er markedschef hos Invita.
Konkret var januar i Invita - som er et brand under køkkengiganten Nobia - den bedste januar siden 2007. Netop januar er traditionelt den travleste for mange køkkenfirmaer.
"Tallene for februar er vi også ved at kigge på, bearbejde og massere, og der kan vi se, at den her fremgang varer ved, og at det også er bedste februar i mange år," siger Tom Moesgaard Bro.
Omsætning steget 50 pct
Den formidable start på 2017 betyder, at Invitas omsætning hidtil i år er 50 pct. større end samme periode sidste år, fortæller markedschefen.
"Det har vi ikke set før. Og det kommer vel at mærke oven på den vækst, vi har haft de seneste par år. Vi er i en god periode, hvor vi virkelig kan se, at det hele tager fart," siger han.
Også hos Aubo fra Aulum mellem Herning og Holstebro meldes der om, at forbrugerne har slået sparegrisen i stykker og begynder at investere i nye køkkener til boligen.
"Jeg har en kolossal vækst i Danmark i min forretning, både fordi vores etablerede butiksnet sælger flere varer, og fordi jeg er ude og stjæle markedsandele," siger adm. direktør i Aubo Torben Andersen.
"Det er meget positivt, at vi er kommet dertil nu, at vi kan passere de tal, vi havde før krisen ramte os på vores omsætning. Det er fantastisk," fortsætter Torben Andersen.
Bygger ny fabrik
Aubo-direktøren har derfor så sent som i denne uge været med til at tage første spadestik til en tilbygning til produktionsfaciliteterne i det midtjyske.
"Jeg har en forventning om, at jeg skal vokse 20 pct. i år, når vi lægger Danmark og vores eksport sammen, og det har jeg gjort i nogle år i træk, så nu er jeg nødt til at få udvidet kapaciteten," begrunder han.
Danskernes øgede købelyst for køkkener kommer efter nogle år, hvor beskæftigelsen såvel som boligpriserne har været stigende.
Ca. 130.000 tusind flere er kommet i beskæftigelse siden slutningen af 2012, og på landsplan er huspriserne i gennemsnit steget med ca. 15 pct.
Det betyder, at huspriserne i gennemsnit er tilbage på niveauet fra før krisen, hvis man betragter det i nominelle termer.
Det har givet stigende friværdier - dog størst stigninger i og omkring de store byer, som har trukket prisudviklingen på boliger frem.
Det kommer nu køkkenproducenterne til gode.
"Det er ikke overraskende, at danskerne bruger flere penge på køkkener. Det sker ofte i perioder, hvor privatøkonomien har det godt, og optimismen blomstrer," understreger Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea Kredit.
Milliarder samler støv i banken
Forbrugstilbøjeligheden har hidtil været holdt i kort snor, og det er Torben Andersen fra Aubo også blevet mindet om flere gange.
"Nu har jeg to år i træk været til en slags nytårskur i vores pengeinstitut, hvor deres cheføkonom har været der og fortælle om de økonomiske udsigter. Han starter med at fortælle om, hvor mange hundrede milliarder kroner, som danskerne har stående på uforrentede konti, og hvordan den sum er bare blevet større og større," fortæller Torben Andersen.
"Nu har vi så set, at ledigheden i Danmark er gået ned, og vi taler om flaskehalsproblemer i forskellige typer af faggrupper. Så udsigten til ledighed er næsten ikke til stede, og du kan ikke få forrentet dine penge, og så kan jeg da godt forstå, at danskerne nu begynder at omsætte nogle af de frie midler til glæde i hverdagen og fornyelse af de mest centrale rum i boligen," fortsætter han.
Er også en investering i boligens værdi
Lise Nytoft Bergmann har gjort samme observation af, at danskerne har rigeligt med penge af tage af til de lidt større investeringer som et nyt køkken.
"Danskerne har også sparet meget op de seneste år. Til sammen har danskerne 830 mia. kr. stående i banken, hvilket svarer til, at alle danskere på 18 år eller derover har et indestående på 180.000 kr. Mange familier har således råd til at realisere nogle af de projekter, de går og drømmer om," siger hun.
Boligøkonomen fra Nordea peger også på, at et nyt køkken typisk også øger den pris, som en bolig kan handles for - alt afhængig af hvor klassisk et udtryk, man vælger i køkkenet, og hvor meget man når at slide det ned, før huset skal sælges.
Køber dyrere køkkener end tidligere
Hos Invita beretter man også om, at udviklingen også dækker over, at danskerne køber dyrere køkkener, end de gjorde for bare et par år siden.
"Den gennemsnitlige pris på det køkken, som bliver købt, er nok steget med 20 pct. på to-tre år. Før fik vi typisk 100.000 kr. for et køkken, i dag får vi i gennemsnit 120.000 kr., og det er, fordi folk har lyst til at bruge flere penge på de her ting, og så har vi heldigvis et produktsortiment, der understøtter det," siger Tom Moesgaard Bro fra Invita.
Væksten kommer både fra virksomhedskunder, fortæller han, men i særlig grad de almindelige, danske familier, som skifter det gamle køkken ud med et nyt.
"Den stigning har vi ikke set tidligere så markant, som vi gør nu," fastslår Tom Moesgaard Bro.
Også Aubo oplever, at gennemsnitskøkkenet bliver dyrere.
"Vi føler, at der er efterspørgsel i den lidt dyrere ende, og vi har haft succes med for et års tid siden at introducere nogle dyrere produkter. Det er ikke længere kun en overlevelsespakke, som kunderne vil have, nu begynder det også at være noget æstetisk kvalitet og design," siger Torben Andersen, der også har kunder i Norge, der ifølge ham i flere år har købt væsentligt dyrere køkkener, end danskerne har gjort.
Grimme minder fra 2007
Men nye, dyre køkkener, store friværdier og boligprisrekorder lyder også som noget, som vi for nylig har haft dårlige erfaringer med.
Samme ingredienser var nemlig også puttet ind i den boble, som punkterede omkring 2007-2008, hvorefter økonomien både herhjemme og globalt kollapsede med arbejdsløshed og flere års lave vækstrater til følge.
Lise Nytoft Bergmann mener dog ikke, at situationen for ca. ti år siden og situationen i dag kan sammenlignes.
"Vi oplever, at langt de fleste kunder tænker sig grundigt om, inden de tager et tillægslån, og at der er kommet mere fokus på den langsigtede, økonomiske planlægning snarere end på det kortsigtede forbrug. Samtidig ligger boligpriserne på landsplan og i reale termer stadig mærkbart under de niveauer, vi så i 00’erne, og der er intet der tyder på, at vi står foran en boble," lyder økonomens begrundelser.
Lise Nytoft Bergmann vælger derfor, indtil videre, at tolke positivt på den øgede købelyst ude i køkkenbutikkerne.
"Den større efterspørgsel efter nye køkkener skal derfor snarere tolkes som et positivt signal om, at forbrugerne igen letter lidt på pengepungen, og eftersom mange familier har store indestående i banken og pæne friværdier, er der også råd til det. Vi er derfor ikke bekymrede over udviklingen," fastslår hun.
