Vindmølleparker, solcelleprojekter og grønne brændstoffabrikker
Det har de seneste år været de store omdrejningspunkter for European Energy, der nu for alvor har taget hul på en milliardsatsning på batterier, som kan lagre strømmen fra de grønne energiprojekter.
Ifølge Knud Erik Andersen, adm. direktør og medstifter af den danske energiudvikler, har porteføljen af potentielle batteriprojekter på kort tid vokset sig stor. Det forventes kun at tage til de kommende år:
“Hvis der er ét område hos os, der vokser lige nu, så er det af få planlagt opstillingen af batterier. Vores største tilvækst i de seneste 12 måneder er i vores batteriportefølje. Så det er et af de steder, hvor vi bare ser en ny eksplosion i udviklingen.”
Batterier er noget, vi forventer at investere mange milliarder af kroner i
Knud Erik Andersen, adm. direktør, European Energy
Ifølge direktøren har European Energy det seneste år opbygget en portefølje af potentielle batteriprojekter på mere end 15 gigawatttimer.
En stor del af de projekter er i den helt tidlige udvikling, og selskabet vil ikke løfte sløret for, hvor mange endelige investeringsbeslutninger der endnu er truffet.
Men European Energy stiler efter i 2027 at have mindst 1-gigawatttimebatterier i drift i Norden og Baltikum, som skal kobles sammen med særligt selskabets solcelleparker.
FAKTA
Stiftet i 2004
- European Energy blev etableret i 2004 af Knud Erik Andersen og Mikael D. Pedersen, der i dag er henholdsvis adm. direktør og konstruktionschef.
- Virksomheden har base i Søborg og udvikler, opfører og driver sol- og vindenergiprojekter. European Energy har også aktiviteter inden for power-to-x, der kan omdanne grøn strøm til brint og grønne brændstoffer, og nu også batterianlæg.
- I januar 2024 annoncerede selskabet, at den japanske kapitalfond Mitsubishi HC Capital ville betale 5,2 mia. kr. for at købe 20 pct. af virksomheden. Handlen blev gennemført i april sidste år.
“Det er et meget stort sats for os, og det er noget, vi gør på tværs af nærmest alle vores 25 markeder. Det er i alt lige fra Danmark til Australien og USA, at vi arbejder med at indpasse batterier på den ene eller anden måde i vores projektudvikling,” siger Knud Erik Andersen.
“Så batterier er noget, vi forventer at investere mange milliarder af kroner i,” tilføjer han.
Det er langtfra kun European Energy, der har set lyset i at opføre batterier og koble dem på grønne energiparker eller det bredere elnet.
En tidobling i Europa
Børsen har tidligere beskrevet, hvordan flere aktører i den danske energibranche lige nu kaster sig ind i at udvikle og opføre batterianlæg.
Det gælder aktører som Nordic Solar og Copenhagen Infrastructure Partners, der har sat gang i en stor satsning på batterilagring.
Ifølge en rapport fra brancheorganisationen Solarpower Europe er den årlige opstilling af nye batterilagringsanlæg i Europa næsten tidoblet siden 2020, hvor der blev tilført 2,3 gigawatt ny kapacitet. I 2024 blev der ifølge rapporten tilføjet 21,9 gigawatt ny batterikapacitet.
Jacob Østergaard, professor og divisionschef for el og energisystemer hos DTU, bekræfter, at udviklingen af batterilagringsanlæg er braget frem på få år. Det skyldes især udbygningen af sol og vind, som transformerer hele energisystemet.
“I sådan et system er der behov for nogle fleksible ressourcer, som kan balancere systemet. Det er der, batterierne kommer ind og kan spille en vigtig rolle. Fordi der ikke har været tilstrækkelig fleksibilitet i systemet, har vi i nogle perioder set meget lave elpriser – endda også negative priser. Det kan batterierne udnytte,” siger han.
Ifølge European Energy er der flere årsager til, at energiudvikleren for alvor har kastet sig ind i satset på batterilagring netop nu.
For det første er prisen på batterierne ifølge selskabet faldet ca. 25 pct. alene sidste år, men også de seneste års krise i den grønne energiindustri har været en vigtig drivkraft.
Samtidig er særligt opsætningen af solceller gået så hurtigt i dele af Europa – herunder i Danmark – at det i perioder er svært overhovedet at komme af med de store mængder strøm, som anlæggene producerer, når solen står højt på himlen på en solrig dag.
Det presser elpriserne i gulvet i perioder til glæde for forbrugerne – men for energiudviklerne er det endnu en sten i skoen, da de bl.a. lever af indtægterne fra salget af strøm. Den samme tendens gælder i nogen udstrækning også for vindmøller i perioder med godt blæsevejr.
“Vi satser også på batterierne for at modvirke det, fordi de kan være med til at flytte elektronerne fra midt på dagen, hvor der er mange af dem, og de er billige, og hen til om aftenen, hvor vi har brug for dem,” siger Knud Erik Andersen og fortsætter:
“De giver mulighed for at få udlignet de skæve produktionsbilleder, vi ser på sol og vind.”
Sikrer ekstra indtægter
Direktøren mener, at batterierne på sigt kan være med til at løse en af de store strukturelle udfordringer i et elmarked, hvor grønne energikilder, der svinger alt efter vind og vejr, kun kommer til at fylde mere og mere.
Og så kan batterierne sikre ekstraindtægter for energiudviklerne. For på de tidspunkter hvor elmarkedet drukner i grøn strøm, fyldes batteriet op med elektricitet til lave priser. Når elprisen stiger igen, sælges strømmen fra batteriet med en gevinst.
Samtidig kan batterier også spille en rolle ved at sikre balance og regulere frekvensen i elnettet. Ejerne kan derfor stille batterierne til rådighed for de aktører, der styrer balancen i elnettet, hvilket de får betaling for.
“På den måde kan man få en business case, der faktisk er attraktiv,” siger DTU-professor Jacob Østergaard og fortæller, at forretningen dog vil blive mindre attraktiv, når batterierne og andre fleksible enheder – som elbiler – kommer til at fylde markant i energisystemet, fordi det vil udjævne prisforskellene på elmarkedet:
“Men vi skal et langt stykke frem, før vi når det mætningspunkt. Vi er bagud med at få elektrificeret og skabt fleksibilitet i systemet.”
Selv om satsningen for European Energy fortsat er ny, er direktøren ikke i tvivl om, at det vil komme til at udgøre en væsentlig del af porteføljen på længere sigt:
“Hvis vi skal pege på ét område, som kommer til at vokse meget fra nu og frem mod 2030, så er vi ret sikre på, at det bliver batterier,” siger Knud Erik Andersen.