Advarslerne var klare – nu er Kina rykket ind i Danmarks elnet

Det er ikke ret lang tid siden, at danske virksomheder tordnede frem med budskaber om at tage afstand fra Kina. 

Vi skal også kun spole tiden fire år tilbage, før der ligefrem blev lavet en lov om leverandørsikkerhed i kritisk teleinfrastruktur, for at undgå at kinesiske Huawei fik fingrene i det danske 5G-netværk.

Men når det kommer til store kinesiske batterianlæg, der integreres i det danske elnet, synes holdningen nu at være anderledes imødekommende. 

For nyligt kunne Børsen fortælle om energiudbyderen Ewii, der satte strøm til Danmarks største batteri på Bornholm, som skal være med til at stabilisere elnettet.

Det stammer, ligesom energiudbyderens batterier i Kolding, Korsør og et, der er under opførsel i Nordjylland, fra den kinesiske producent Catl. 

Og hos Andreas Bøje Forsby, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), giver det anledning til bekymring.

“Det undrer mig virkelig, at der ikke har været nogen forudgående offentlig debat omkring det. Denne problematik kan ikke reduceres til tekniske overvejelser af fordele og ulemper,” siger han og fortsætter: 

“Det kan jo udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko, og med tanke på, hvor konfliktpræget vores forhold til Kina har været de senere år, bør vi være meget forsigtige med at gøre os afhængige og sårbare over for Kina, og da slet ikke når det drejer sig om elnettet, der er kritisk infrastruktur,” fortsætter han.

Virksomheder

Mærsk-topchef advarer: Kina æder sig ind på Europa

Diis-forskeren, der har brugt de seneste år på at nærstudere forholdet til Kina, bakkes op af både Kristian Sylvester-Hvid fra Teknologisk Institut og Chresten Træholt, professor ved DTU, der begge peger på, at det er forbundet med en vis risiko at integrere kinesiske batterier i det danske elnet.

“Man kan dog også tage sine forholdsregler,” påpeger Chresten Træholt. 

Mens energiudbyderen Ewii selv mener, at de bekymrede miner derimod bør rettes mod USA. Alt det vender vi tilbage til. 

Stadig en trussel 

For at forstå, hvad der får Andreas Bøje Forsbys bryn til at rynke, skal vi have skitseret nogle linjer op. 

Sidste år udarbejdede FE en rapport over overordnede trusler mod Danmark, hvor bl.a. Kina fylder en del. 

Her fremgår det, at Kina forsøger at splitte EU-landene og USA med det formål at sikre Kina en ledende rolle, regionalt såvel som globalt. 

Desuden lyder vurderingen, at Kina har store kapaciteter på cyberområdet, som særligt bliver rettet mod Danmark for at stjæle viden. En kapacitet, der også indeholder evnen til at udføre destruktive cyberangreb, hvor det ifølge FE dog er usandsynligt, at der aktuelt er danske mål i sigtekornet.

Derimod fremgår det i en trusselsvurdering af Center for Cybersikkerhed, at det er meget sandsynligt, at Kina udfører cyberspionage mod Danmark. Blandt andet for at overføre teknologi. 

Men bekymringen er ikke ny. Faktisk kan vi spole tiden tilbage til 2019, hvor daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen udtalte en sikkerhedsrisiko ved at lukke kinesiske producenter ind i telesektoren. 

Huawei-miseren er den også blevet kaldt, hvor den kinesiske producent skulle hjælpe TDC med at opsætte vores 5G-netværk. Det førte i 2021 til, at der blev lavet en lov om leverandørsikkerhed af kritisk teleinfrastruktur.

Og ifølge Andreas Bøje Forsby er det svært at se, hvordan batterierne nu skulle adskille sig fra 5G-spørgsmålet.

“Grundlæggende har jeg svært ved at se forskellen fra, at vi tog den slags risici seriøst tilbage i 2018-19, og så til at vi i dag lader kineserne stå for at bygge batterier, der skal indgå som komponenter i kritisk infrastruktur,” siger han.

Alligevel ses de kinesiske batterier i stigende grad. Ifølge en analyse fra Capgemini sidder Kina på mere end 80 pct. af det globale batterimarked og kontrollerer 70 pct. af produktionen af litiumioner, der er en hovedingrediens i batterierne. 

I Europa ses der også flere og flere eksempler på kinesiske batterier, der integreres i elnettet for at stabilisere udsving, der kan komme fra sol- og vindenergi. Tag store batterianlæg i Holland og  Storbritannien  som eksempler på det. 

Men nervøsiteten om de kinesiske producenter i batteriindustrien er dog heller ikke gået helt ubemærket hen. 

Perspektiv

Han er en af erhvervslivets tungeste stemmer. Og han er langt mere bekymret over Kina end Trump

I USA har forsvarsministeriet valgt at blackliste producenten Catl, hvilket betyder, at batterikæmpen ikke må levere til det amerikanske forsvarsministerium fra sommeren 2026 og frem. Catl menes desuden at have tætte forbindelser til det kinesiske kommunistparti og har tidligere været på Pentagons radar af netop den grund.

Allerede tilbage i 2023 advarede europæiske ledere mod, at EU ville blive afhængig af de kinesiske batterier, på samme måde som unionen har været det af russisk gas. 

“Frygten er dels, at vi ender i situationer, hvor vi bliver for afhængige af Kina. Dels at de gennem batterierne kan få adgang til vores data og på den måde hacke oplysninger – eller simpelthen lukke ned for strømmen i konfliktsituationer,” forklarer Andreas Bøje Forsby.

Risikoen 

De store stationære batterianlæg, der også betegnes BESS, består af flere forskellige batterier sat op på rad og række. Hvert modul vejer typisk mellem et til to ton, og langt størstedelen af denne vægt udgøres af battericeller. 

Battericellerne kan ikke i sig selv kommunikere med nogen eller noget, fortæller Kristian Sylvester-Hvid, der er faglig leder ved Teknologisk Institut. 

Det kan den lille computer, der er sat ind i batterimodulet derimod. Computeren styrer bl.a., om batteriet oplades eller aflades, samt overvåger en række driftsparametre, der sendes til operatøren.

“Problemet kommer, hvis en operatør enten ikke forstår eller har fuld adgang til det styringssystem, som følger med BESS-anlægget, når det leveres fra producenten. I det tilfælde risikerer man uforvarende at give producenten adgang til systemdata og i værste fald kontrol over systemet,” forklarer Kristian Sylvester-Hvid og tilføjer: 

“Er den producent samtidig underlagt regeringskontrol, som tilfældet er i Kina, så har vi potentielt en situation, hvor en fremmed magt kan styre en kritisk infrastrukturkomponent i vores elnet.”

Det bakkes op af Chresten Træholt, professor i batteriteknologi ved DTU. 

Begge peger de dog også på, at risikoen kan minimeres. 

“Vi har flere aktører i Europa, der laver deres egne styringssystemer til batterierne. Så på den måde burde problemet være nemt at løse – det kræver selvfølgelig bare, at man er opmærksom på det,” fortæller Chresten Træholt. 

Til Børsen oplyser energiudbyderen Ewii, at det netop er, hvad den har gjort. I stedet for at bruge det styringssystem, der fulgte med batterierne fra Catl, har man lavet sit eget.

Ewii er imidlertid ikke den eneste energiudbyder, der har set lyset i de kinesiskproducerede batterier, og ifølge Chresten Træholt er det samtidig svært at få et overblik over, hvor stort et opmærksomhedspunkt computeren i batterierne generelt er. 

“Min oplevelse er, at folk i branchen er opmærksomme på det. Men det er samtidig noget, som er svært at få overblik over, da det er de færreste, der vil indrømme, at deres system er blevet hacket – eller er i risiko for at blive det,” siger han og tilføjer, at producenterne i princippet også kan komme alt muligt andet i batterierne. 

I sidste uge kom det bl.a. frem, at der i USA er fundet sendere i såkaldte omformere i solcellefarme og batterier fra Kina, der i værste fald kan bruges til at udløse strømafbrydelser.

Ikke lang tid efter kunne Berlingske beskrive, hvordan danske virksomheder nu også har fundet uforklarlige dele i elektronik, der bruges i dansk energiinfrastruktur. 

Det har nu ført til, at en af sagerne er kommet under efterforskning. I artiklen fra Berlingske bekræftes det ikke, hvilket land delene er kommet fra. Dog fremgår det, at de er fundet på samme måde som i USA. 

Samtidig peger Kristian Sylvester-Hvid på, at hvis private virksomheder investerer i BESS-anlæg og ikke er yderst opmærksomme på, hvem der har fjernadgang til systemet, kan de potentielt kompromittere hele virksomhedens intranet med tab af forretningskritisk information til følge.

Råder til opmærksomhed 

Som sagt er Ewii ikke den eneste energiudbyder, der er begyndt at opføre batterier for at koble dem på elnettet. 

Energinet oplyser, at de oplever, hvordan flere og flere er begyndt at byde ind med batterier, der kan blive en del af systemydelserne som en form for energireserve i elnettet. 

Samme tendens udspiller sig i Europa, hvor der opføres batterier i stor stil. Og da Kina er den største på batteriproducent, må man ifølge eksperter formode, at en stor del af batterierne også kommer fra Kina.

Da elnettet har det med at være grænseoverskridende på tværs af Europa, er det heller ikke helt ligegyldigt, hvad andre lande kommer i deres elnet. 

Derfor har Børsen også spurgt Energinet, hvordan de har det med batterier, der kommer fra Kina. 

I en mail forklarer vicedirektør og leder af systemdrift Klaus Winther, at myndigheden som sådan ikke ser det som et problem.

“Vi følger dog området tæt, herunder de løbende vurderinger og anbefalinger fra myndigheder og PET, der bl.a. i sin seneste udmelding om mulige spionagetrusler påpeger: ‘På længere sigt er det imidlertid muligt, at kinesiske efterretningsaktiviteter vil komme til at udgøre den største risiko mod Danmark’,” skriver han. 

Derudover fremgår det, at Energinet generelt følger de danske og europæiske retningslinjer for indkøb, f.eks. sanktionerede lande, investeringsscreeningsloven m.m., og at Energinet ikke køber forsyningskritiske komponenter fra en liste over lande, der anses for problematiske.

Når det er sagt, pointerer Klaus Winther, at Energinet de seneste år har set en stigning i antallet af virksomheder, der ønsker at levere batterier til systemydelser, og at tendensen kun forventes at fortsætte. 

“Batterierne spiller en positiv rolle i elsystemet, idet de er med til at udligne den volatilitet, der kan skabes af store mængder vind og sol,” skriver han. 

Børsen har også spurgt Styrelsen for Samfundssikkerhed, der er et organ under Forsvarets Efterretningstjeneste, ind til risikoen forbundet med de kinesiske batterier. 

I en mail lyder det fra styrelsen, at “risici afhænger af individuelle omstændigheder, herunder eksempelvis muligheden for substitution, alternative leverandører m.v. Styrelsen for Samfundssikkerhed kan derfor ikke pege på særlige generelle risici ved anvendelsen af batteripakker fra Kina, idet dette vil bero på en konkret vurdering”.

Dog råder styrelsen også til opmærksomhed på området og anbefaler, at man generelt vurderer, hvilke risici der er forbundet med systemer og komponenter, som er kritiske for driften. 

Svært at komme udenom 

Når landet ligger sådan, at man gerne vil have batterier til at understøtte elnettet, er det reelt svært at komme uden om Kina. 

Ud over et batterianlæg, der står i Kolding, og som er produceret af sydkoreanske Samsung, stammer alle Ewiis BESS-anlæg fra kinesiske Catl. 

Og ifølge Claus Møller, kommerciel direktør i Ewii, er det usandsynligt at skaffe batterierne fra andre steder. 

“Jeg har meget svært ved at se, at andre ville kunne nå at indhente Kina. De priser, de kan levere til, og den kvalitet, de leverer, er second to none. De sprøjter dem ud. Fuldautomatiserede fabrikker, hvor der stort set ikke arbejder nogen. Det er jo virkelig industriel serieproduktion,” siger Claus Møller og fortsætter: 

“Og hvad de har gjort smart, er, at de importerer litium fra Afrika og forarbejder det på kinesiske fabrikker. Det vil sige, at de har hele værditilvæksten, fra at det kommer op fra minen, og til det bliver et batteri, du kan putte i en bil eller til BESS-anlæg.”

Hverken den kommercielle direktør eller adm. direktør i Ewii Lars Bonderup Bjørn har store betænkeligheder ved at få batterierne fra Kina.

“Kina er jo meget, meget kommerciel. Så hvis du laver en aftale og kvitterer for det, så sender de det. Der har de ikke fine fornemmelser. Jeg vil være mere nervøs ved USA, faktisk,” siger Claus Møller.

Enslydende indskyder Lars Bonderup Bjørn: 

“Jeg er nok en af dem, der er tilbøjelig til at tænke, at balladen i USA gør, at Europa og Kina måske kigger lidt mere positivt på hinanden.”

Sikkerhedsrisikoen, som forskerne taler om, genkender direktøren heller ikke. 

“Det er rigtigt, der er jo en gruppe af mennesker, der elsker at tale Kina op som en militær trussel og som nogle, der har alle mulige onde hensigter,” siger Lars Bonderup Bjørn, der understreger, at Ewii forholder sig til de sikkerhedsvurderinger, der er på området, og agerer inden for de rammer.

“Så længe de tillader, at vi kan købe batterierne i Kina, skal vi passe på med, at vi ikke fører vores egen udenrigspolitik og laver vores egne skøre vurderinger på det her område,” fastslår han. 

Men hvis nu, der pludselig blusser en konflikt op med Kina, hvordan står I så?

“Det er klart, at hvis der lige pludselig sker en geopolitisk ændring, som gør, at man begynder at blokere for batterier fra Kina, så vil det bremse for fremtidige batteriprojekter og udfordre udviklingen af energisystemet,” siger Lars Bonderup Bjørn og fortsætter: 

“Men de batterier, vi allerede har sat op, dem har jeg svært ved at forestille mig, kan blive ramt. De er jo i drift, og dem vil man stadig kunne bruge, selvom man ikke kan få nye hjem.”