Behovet for at frigøre sig fra russisk gas og geopolitiske spændinger i forhold til USA toppet med en nylig strømafbrydelse i Spanien og Portugal har gjort spørgsmålet om forsyningssikkerhed til et brandvarmt emne.
Milliarder er blevet kastet i nakken på nye vedvarende energikilder, og det har sågar fået snakken om atomkraft til at blusse op blandt politikere på Christiansborg.
Ifølge Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør for energiudbyderen Ewii, kunne timingen for, at virksomheden nu sætter Danmarks største batteri i drift, derfor heller ikke være mere oplagt.
“Batteriets evne til at reagere lynhurtigt og på den måde medvirke til en langt højere netstabilitet kommer virkelig til sin ret nu,” siger han.
Det befinder sig på Bornholm, nærmere bestemt byen Hasle, hvor søkablet, der leverer strøm til øen, kommer ind fra Sverige.
Lidt over to år har det taget Ewii at opføre batteriet, der med dets kapacitet på 30 megawatt og 43 megawatt-timer kan kalde sig Danmarks største. Batteriet kan med andre ord forsyne hele Bornholm med strøm i knap halvanden time.
Når vi snakker forsyningssikkerhed, kan vi ikke komme uden om batterier
Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør, Ewii
Det vil indgå som en del af Energinets aktionsmarked for netstabilitet, men Ewii har været ene om at smide 150 mio. kr. i opførelsen af batteriet.
Tirsdag er der nu blevet sat strøm til batteriet, og ifølge Lars Bonderup Bjørn sker det ikke en dag for tidligt.
“Når vi snakker forsyningssikkerhed, kan vi ikke komme uden om batterier. Det har de for længst opdaget i resten af Europa, hvor vi i Danmark har haltet langt bagud,” siger han og suppleres af selskabets kommercielle direktør, Claus Møller:
“Hvis du kigger rundt om i Europa, så har batteriet på Bornholm faktisk en relativt beskeden størrelse. Så det er kun på tide, at vi nu kommer i gang,” siger han.
En del af reserven
Batteriet virker ved at tage strøm ud af elnettet i tilfælde af overskudsproduktion af sol og vindenergi og lagre det. På solfattige eller vindstille dage med et underskud af produktion af vedvarende energi kan batteriet sende strømmen ud i nettet igen.
På den måde hjælper batteriet med at stabilisere elnettet og vil også indgå som en del af Energinets reserve.
Samtidig er der mulighed for – på sigt – at bruge batteriet til ø-drift på Bornholm. Hvis søkablet fra Sverige bliver sejlet over, vil batteriet i stedet kunne samle energien fra kilder på Bornholm og fordele den rundt på øen, fortæller Lars Bonderup Bjørn.
“På den måde giver batteriet et basisniveau af forsyningssikkerhed, som ellers kan være svært at sikre, når vi taler øer,” pointerer han.
At batteriet kan sikre et vis niveau af sikkerhed på Bornholm, er Brian Vad Mathiesen, professor i bæredygtig energiplanlægning ved Aalborg Universitet, enig i.
Jeg har svært ved at forestille mig, at der kan være mange penge i det
Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning, Aalborg Universitet
Men der er imidlertid en god forklaring på, at Danmark halter bagud i forhold til resten af Europa i opførelsen af batterier.
“Vores elnet fungerer udmærket uden,” siger han og tilføjer:
“Bornholm er lidt særlig, fordi det er et mindre system, og systemydelserne skal leveres meget lokalt. Så der kan det sådan set godt give mening, at man har et batteri til at levere netstabilitet, men ellers har vi i forvejen et ret fleksibelt net herhjemme.”
Mættet marked?
Ifølge Ewiis kommercielle direktør, Claus Møller, vil investeringen på 150 mio. kr. i batteriet kunne tjene sig hjem i løbet af seks-syv år. Det skal dels ske gennem Energinets auktionssystem, hvor Ewii vil byde ind på såkaldte systemydelser, og dels ved at handle på udsving i energipriserne.
Systemydelser er en form for energireserver, som Energinet køber fra forskellige udbydere for at stabiliserer elforsyningen.
“Med batteriet på Bornholm kommer vi til at gøre begge ting på én gang. Vi deler det op i forskellige batterier, og så byder vi ind på de forskellige markeder med dem,” forklarer han.
Priserne på systemydelserne er dog faldet, og ifølge Claus Møller kan det tyde på, at auktionsmarkedet er ved at være mættet.
“Men det andet marked, hvor vi handler på udsving i energipriserne, bliver aldrig mæt. Der konkurrerer du mod vindmøller eller sol, og om aftenen er der jo ikke sol i Danmark – heller ikke om vinteren, så kan man bare aflevere strømmen der,” pointerer han.
Udlægningen er Brian Vad Mathiesen imidlertid ikke helt enig i:
“Jeg har svært ved at forestille mig, at der kan være mange penge i det. Det vil være en dråbe i havet.”
“Flere og flere aktører er ligesom batteriet kommet på banen for at stabilisere elmarkedet. For forbrugerne er det positivt, fordi det skaber færre udsving i elprisen, men for udbyderne er det jo i sig selv med til at udfordre forretningsmodellen,” siger han.
Nogle af de andre aktører, der bevæger sig ind på elmarkedet, er bl.a. nye havvindparker, andre batterier, brint og power-to-x anlæg, ligesom politikerne på Christiansborg også er begyndt at berøre emnet atomkraft.
I sidste uge lød det bl.a. fra statsminister Mette Frederiksen (S), at hun åben for at se på muligheden for at lempe reglerne for forbuddet mod atomkraft i Danmark.
Lars Bonderup Bjørn vil ikke afvise, at de forskellige aktører på et tidspunkt kan udfordre businesscasen.
“Det kan blive en udfordring for nye projekter, fordi vi baserer et batteri på, at der er vind- og solenergi og derfor udsving. Hvis der ikke kommer nok vind og sol, men vi i stedet får mere og mere energi fra en anden stabil elforsyning – som store europæiske atomkraftværker – bliver der selvfølgelig mindre behov for batterierne.”
Hvad angår snakken om et potentielt dansk atomkraftværk, er han dog mindre bekymret:
“Jeg ved godt, at alle snakker om det, men lad os sige, at det blev besluttet i morgen, så skal vi jo først blive enige om, hvor det skal være henne. Jeg ved ikke, om de vil have det ovre på Rådhuspladsen, men jeg tror ikke, det bliver populært ret mange steder. Det skal vi nok bruge ti år på at diskutere,” siger Lars Bonderup Bjørn.
