Skiftet i forbrugsvanerne, hvor folks opsparede midler bliver brugt på materielle goder frem for f.eks. restaurantbesøg, har lagt et voldsomt pres på de globale forsyningskæder. Senest har blokaden i Suezkanalen forsinket tusindvis af leverancer yderligere, og intet tyder på, at en normalisering er lige rundt om hjørnet.
Det forgangne år har været enormt gunstigt for både rederier og speditører. Mærsk og DSV har løftet deres indtjening markant, og billedet er det samme uden for landets grænser. En opgørelse fra analysehuset Alphaliner viser endda, at flere af Mærsks shippingrivaler havde en højere indtjeningsmargin end den lyseblå koncern i fjerde kvartal 2020.
Behovet for mere fleksible og modstandsdygtige logistikkæder, der nemt kan justeres, er vokset. Coronakrisens usikkerhed har sat gang i en bevægelse, hvor stadig flere virksomheder vægter forsyningssikkerhed, et bedre overblik og justerbarhed over varestrømmene højere end jagten på den billigst mulige løsning.
Mærsks strategi om at være en transportkoncern, der ejer hele kundens logistikkæde, har fået et gevaldigt rygstød. Virksomhedens landbaserede forretninger har vokseværk, og stadig flere kunder benytter sig af Mærsks digitale løsninger. Det ses på antallet af it-medarbejdere i Mærsk, der siden 2016 er vokset fra et par tusinde til omkring 6000 årsværk.
Mærsk nyder som andre aktører godt af de nye forbrugsmønstre og tårnhøje fragtrater. Men der er bred enighed om, at det aldrig har været sværere at spå om udviklingen i containershippingindustrien, og om de nye forbrugsmønstre er permanente eller et midlertidigt resultat af coronanedlukningen.
