ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Coloplast-chef: Det kan sagtens blive bedre

En overskudsgrad, der er vokset fra 12 til 33 pct. på fem år, og en aktiekurs, der er eksploderet. Umiddelbart svært at fortsætte i samme dur, men det stopper ikke, lover topchef i Coloplast Lars Rasmussen.

"Der findes ingen grænser for, hvor meget man kan forbedre en virksomhed. Man kan altid komme til et nyt niveau. Man kan altid gøre det bedre, lave bedre produkter og mere vækst. Vi ser masser af muligheder," siger Lars Rasmussen.

Læs også: Coloplast-chef: Amerikansk retssag er et risikoelement
En stor del af Coloplasts lønsomhed blev i første omgang hentet ved store effektiviseringer, fyringer og udflytning af produktion fra Danmark til lavtlønslande som Ungarn og Kina.

"Vi vokser så meget, at vi både kan effektivisere, vokse og hyre medarbejdere. Vi er ikke længere i en situation, hvor vi af og til skulle af med medarbejdere. Tingene passer bedre sammen i dag," siger Lars Rasmussen.

Men betyder det, at dit job i Coloplast er slut?


"Det synes jeg bestemt ikke. Det med at få en god lønsomhed var bare begyndelsen. Nu er vi begyndt at investere, og vi begynder at se mere vækst i selskabet. Og det er vi kun lige begyndt på."

Coloplast-aktien tog et ryk op i et ellers surt marked, efter selskabet har afleveret et overraskende godt regnskab for første kvartal.

Siden 2008 er aktien steget tæt på 475 pct.

Se Lars Rasmussen forklare, hvordan Coloplast skal fortsætte med at skabe vækst for aktionærerne ved at klikke på tv-indslaget.


Læs også: Analytiker: Coloplasts svære eksamen er bestået
Penge
Flot kvartal fra Coloplast - aktien til tops


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis