ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carnegie hjælper Matas-ejer ud med 170 millioner

Den britiske kapitalforvalter Threadneedle har i dagens børshandel solgte for 170 mio. kr. Matas-aktier, efter investeringsbanken Carnegie har fundet professionelle købere både herhjemme og i udlandet, erfarer Børsen.

Threadneedle Asset Management har solgt så stort ud af sine millioner af aktier i Matas, at selskabet er gået fra at eje 6,3 pct. af aktierne i Matas som den næststørste aktionær til ikke længere at være storaktionær med under 5 pct. af stemmerne.

Den store aktieplacering på 1,17 mio. Matas-aktier er solgt til kurs 145 og giver dermed Threadneedle 170 mio. kr. på kontoen. Rabatten på 2,7 pct. vidner om stor køberinteresse, som svenske Carnegie har stået for at opstøve.

Penge
Storaktionær i massivt Matas-udsalg
En kilde i branchen med kendskab til salget oplyser til Børsen, at køberne er en kreds af både internationale og danske, institutionelle investorer.

Dermed er det ikke den største aktionær, Lego-familiens investeringsselskab Kirkbi, der har set chancen til at tage en ny stor bid. Det ville også have krævet en fondsbørsmeddelelse, hvis Kirkbi var gået fra 13 pct. og forbi 15 pct. af materialist-aktierne.

Fortsat aktionær

Dagens omsætning på fondsbørsen af Matas-aktier er mindst 1,1 mio. aktier over normalen for den fortsat relativt nye aktie og er den femtestørste handel med Matas-aktier siden børsnoteringen i for halvandet år siden.

Kapitalforvalteren har ikke solgt helt ud, da der trods alt kun er solgt små 1,2 mio. af den samlede sum på 40,8 mio. aktier i Matas. Et salg af 5 pct. af aktierne havde dermed krævet over 2 mio. aktier.

Fondsbørsmeddelelsen holder også en dør åben for London-forvalteren som fortsat aktionær ved kun at skrive, at aktiekapitalen og stemmerettighederne er reduceret i stedet for væk.

Den nu tidligere storaktionær har i denne uge kunnet se Matas-aktien genfinde kurs 150 efter i efteråret at have været under kurs 125.

Ikke siden i sommer har Matas været i nærheden af de 150, og opturen på over 20 pct. ser ud til at have fristet kapitalforvalteren til at indkassere. Storudsalget sendte i dag Matas-kursen ned med 2,6 pct. til 2,50 kr. over Threadneedles rabatkurs.

Ud over Kirkbi Invest er Schroders Plc tilbage som storaktionær med mindst 5 pct. af aktierne.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis