ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Storaktionær i massivt Matas-udsalg

Den ene af de tre storaktionærer i Matas, Threadneedle Asset Management, udnytter generobringen af kurs 150 til at sælge stort ud. Så stort, at London-kapitalforvalteren ikke længere er storinvestor.

Dagens kursfald på 2,6 pct. er det største siden starten af november sidste år, og det skyldes den britiske storaktionærs exit. 

Virksomheder
Carnegie hjælper Matas-ejer ud med 170 millioner
Her til aften oplyser fondsbørsen, at Threadneedle Asset Management er gået fra at eje 6,3 pct. af aktierne i Matas til under oplysningsgrænsen på 5 pct., der er det nedre niveau for at kunne kalde sig storaktionær.

Threadneedles placering af 1,17 mio. Matas aktier er sket til kurs 145 og giver dermed den professionelle investor 170 mio. kr. for salget. Aktierne er efter Børsens oplysninger afsat med en rabat på 2,7 pct.

Knap 1,3 mio. Matas-aktier er blevet omsat, og det er et godt stykke over en million mere end på almindelige dage i Matas.

Lego-pengetank suverænt størst

Dagens handel er den femte største omsætning i Matas' halvandet år lange børsliv, hvor der ikke siden januar sidste år er blevet omsat flere aktier på en enkelt dag.

Den nu tidligere storaktionær har i denne uge kunnet se Matas-aktien genfinde kurs 150 efter i efteråret at have været under kurs 125.

Ikke siden i sommer har Matas været i nærheden af de 150, og opturen på over 20 pct. ser ud til at have fristet kapitalforvalteren til at indkassere. Da det gik bedst i februar, lød kursen på 163, hvilket er mere end 40 pct. over noteringen i 115 kr.

Med Threadneedles exit er kun Lego-familien investeringsselskab, Kirkbi, og Schroders Plc tilbage som storinvestorer med henholdsvis 13 pct. og 5 pct. af aktierne i Matas.

Threadneedle Investments er en af verdens største investeringsfonde med ansvar for over 800 mia. dollar.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis