Carlsberg Danmarks adm. direktør, Carsten Hänel, løfter sløret for, at bryggeriet efter sommerferien lancerer en helt ny specialøl.
De specielle øl ventes rigtige gode år i et ellers dødt ølmarked, og det får Carlsberg til at rykke i offensiven. Forventningen lyder, at markedet for specialøl i Danmark de næste fem år skal vokse fra 5 pct. til 10-12 pct. af totalmarkedet for øl.
Og første led i den erobringsplan er en ny øl, afslører Carsten Hänel over for Børsen i det ølvenlige solskin på Roskilde Festival.
"Efter sommeren kommer der noget nyt og spændende, som du kan glæde dig til," lyder det fra en smilende og detaljeknap Carlsberg-direktør med Roskildes ikoniske orange teltdug i baggrunden.
Opfindelse fra egen baghave
Han har fået blod på tanden efter flere succesfulde nylanceringer herhjemme, der har sat en stopper for de kritiske kommentarer om flere fejlsatsninger førhen.
Sidste år blev Tuborg Sommer et hit, og i år er den finske limonade med alkohol Garage slået igennem. Det samme er sidste års satsning på den belgiske klosterøl Grimbergen, som leverer gode penge til Carlsberg-kassen. Oven i det er samarbejde med amerikanske Brooklyn Brewery og sydtyske Erdinger.
Den kommende lancering fra Carlsberg bliver ikke en ny partnerskabsaftale med et bryggeri, men en specialøl af egen opfindelse, fortæller Carsten Hänel.
Kun en meget snæver og udvalgt kreds i Carlsberg kender til den nye øl, så risikoen for et læk til konkurrenter og medier minimeres.
Efter sin tiltrædelse i december 2011 er Carsten Hänel blevet bekræftet i behovet for at få Carlsberg-maskinen i Valby op i gear med nylanceringerne.
"Vi er nødt til at blive bedre til innovation. Derfor er vi det seneste år stoppet op og har brugt mange kræfter på at lancere nye produkter ud fra omfattende forbrugerresearch," siger Carsten Hänel.
Som eksempler fremhæver han succes med Garage, Tuborg Sommer og senest Tuborg Nordic, som bryggeriet har fået politikernes velsignelse til at kalde alkoholfri trods 0,5 pct. alkohol.
Carlsberg har gjort det til sin globale kommercielle strategi at øge salget af sine internationale superhits i den dyre klasse.
Her er Grimbergen en del af holdet, og det har ifølge Carsten Hänel været relativt let at trække den ind i også det danske marked, ligesom i Frankrig. Det giver mod på mere og flere strenge at spille på i specialølsoffensiven.