ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg og Coop begraver snart stridsøksen

Der har været kold luft mellem Carlsberg og supermarkedssværvægteren Coop siden foråret. Men begge parter forventer en snarlig løsning på den dyre strid, der har gjort et markant indhug i Carlsbergs andel af det danske ølmarked.

Virksomheder
Coop-strid slår Carlsberg markant tilbage i Danmark
Carlsbergs produkter er det seneste halve år blevet erstattet af især Royal Unibrews øl og sodavand på hylder og i tilbudsaviser i kæder som Kvickly, Superbrugsen, Irma og Fakta.

Det har ind til videre barberet 3,2 procentpoint af Carlsbergs andel af det danske detailmarked i årets første ti måneder, på trods af Danmarks største bryggeri har vundet terræn i alle andre kæder end Coops i år.

Carlsberg har ønsket at hæve sine priser på øl og sodavand, hvilket Coop-ledelsen har strittet imod i forhold til at kunne flage gode tilbud for sine kunder. Efter at have stoppet samarbejdet siden indgangen til maj er der nu tro på en ny samarbejdsaftale på begge sider af bordet.

"Det kræver, at to parter bliver enige. Vi har også en god dialog, og begge parter ser på det sådan, at vi kun mangler at få enderne til at mødes for at kunne lukke aftalen," siger Carsten Hänel, adm. direktør i Carlsberg Danmark.

Læs også:Coop-strid slår Carlsberg markant tilbage i Danmark

Coop sælger godt uden Carlsberg


Virksomheder
Carlsberg kæmper fra skyttegraven
Han vil ikke sætte et konkret tidspunkt på den forventede afslutning af den dyre supermarkedsstrid. Men han understreger forventningen om at kunne give håndslag inden længe.

"Der er stadig ting, der mangler at falde på plads, men vi er i løsningens verden. Vi er ude over at kigge på begrænsninger," lyder det fra Carsten Hänel.

Ledelsen i Coop forventer også, at Carlsberg kun midlertidigt er væk fra hylderne i deres mange supermarkeder. Heller ikke her er man meget for at sætte en forventet dato på en løsning.

"Vi håber på at kunne komme til enighed på et tidspunkt. Vi vil gerne have Carlsbergs produkter ind igen, men vi har også uden en fin omsætningsvækst uden," konstaterer informationsdirektør Jens Juul Nielsen.

"Vi kun mangler at få enderne til at mødes for at kunne lukke aftalen"Carsten Hänel, adm. direktør Carlsberg Danmark

At Carlsberg taber stort på den kolde luft mellem Coop og Valby-bryggeriet er tydeligt, når man ser på udviklingen i salgstallene, hvor konkurrenter som Royal Unibrew med Royal-øl og Faxe Kondi har haft frit spil til at æde sig kraftigt ind på Carlsbergs andel af øl- og sodavandsmarkedet.

Den dejlige sommer en vigtig brik


Virksomheder
Milliardbesparelse på vej i Carlsberg
Men de mange gode solskinstimer i den varme sommer slører ifølge Carsten Hänel salgstallene.

"Begge parter taber på det her. Men det har været en fantastisk sommer, der har givet hele branchen et fornuftigt og godt år. Det har både påvirket vores og Coops salg i positiv retning, så sommervejret har dækket lidt af hullet ved vores meget lavere sortiment i Coop," påpeger Carlsberg-direktøren.

Coop ser som Carlsberg kun tabere i denne sag - altså ud over Royal Unibrew - og informationschefen melder om forbrugere, der efterspørger Carlsberg og Tuborg i butikkerne. Derfor håber han på igen at kunne åbne døren for Carlsberg.

"Vi har i mange år haft et godt samarbejde med Carlsberg og ønsker at få samarbejdet normaliseret. Men det kræver, at vi bliver enige," siger Jens Juul Nielsen.

En lang klagesang i Danmark

Carlsbergs andel af det detailmarkedet i Danmark er efter ti måneder nede på 46,6 pct., hvilket for et år siden lød på 3,2 procentpoint mere.

Carlsberg kæmper i forvejen mod kontinuerlige tab af markedsandele på et hjemmemarked i fald siden årtusindeskiftet, hvor andelen af en detailhandel i opbrud med bevægelse over mod discountkæderne.

Det var også en af hovedårsagerne til januars nedlæggelse af 64 stillinger i Carlsberg Danmark.

Carlsberg er fortsat suverænt største spiller i Danmark med en andel sidste år på 50,7 pct., hvilket er et fald fra 52,1 pct. i 2011 og 53,4 pct. i 2012. Trods den brede vækst i supermarkeder uden for Coop-familien må Carlsberg forberede sig på et nyt knæk i 2013-andelen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis