Mejerikoncernen Arlas klart største marked, det britiske med en omsætning på omkring 20 mia. kr. eller en fjerdedel af den samlede omsætning, er i vækst.
“Vi investerer små 200 mio. kr. i at flytte produktionen af laktosefri mælk til engelske kunder fra Danmark til England
Peter Giørtz-Carlsen, Arla
Salget af selskabets mærkevarer i England er de seneste fem år i snit vokset med 7 pct. om året eller klart mere end alle andre hurtigtsælgende konsumvarer, og mærker som Lurpak og Arla har også i år vundet markedsandele på det store marked.
Og Arlas Europa-direktør, Peter Giørtz-Carlsen, der er selskabets nr. to efter topchef Peder Tuborgh, er sikker på, at der også i år vil komme en vækst på minimum 7 pct. i England.
mio. kr. vil et brexit uden frihandelsaftale koste Arla, viser interne analyser
Men han frygter, at de fine salgskurver knækker, og at et stort vækstpotentiale ikke kan udnyttes, hvis der i Storbritannien – oven i en coronakrise, som ventes at give en alvorlig recession – kommer et hårdt brexit, fordi London og Bruxelles ikke kan blive enige om en frihandelsaftale.
“Hvis der ikke kan laves en aftale, og det engelske udspil med toldsatser på helt op til 50 pct. på importerede mejeriprodukter bliver en realitet, så vil det koste europæiske eksportører af mejeriprodukter 1,2 mia. euro. For Arla vil det alene i told, viser vores foreløbige analyser, løbe op i op mod 100 mio. euro eller trekvart mia. kr., hvis England bliver tredjeland. Dertil kommer så handelshindringer som andre fødevareregler, ekstra kontroller af fødevarer og lastbiler osv. Det kan betyde ventetider ved grænserne på otte dage eller mere. Og det bliver dyrt. Både vi og de britiske forbrugere rammes, for så store ekstraomkostninger kan intet mejeriselskab absorbere. De må lægges på priserne og vil ramme salget,” siger Peter Giørtz-Carlsen.
Han understreger, at Arla naturligvis ikke bare sidder på hænderne. Arlas store spare- og effektiviseringsprogram, Calcium, som inden udgangen af næste år skal vise en gevinst på 3 mia. kr., bidrager positivt, men Arla er også klar til, hvis det giver mening, at flytte produktion fra Danmark eller andre steder i EU til England for at komme på den rigtige side af en brexit-mur.
“Vi har allerede besluttet, at vi investerer 25 mio. euro – små 200 mio. kr. – i at flytte produktionen af laktosefri mælk til engelske kunder fra Danmark til England, således at vi får øget den lokale produktion. Andet kan komme på tale, når vi kender den endelige aftale. Men kommer der ikke en ordentlig frihandelsaftale mellem England og EU, må vi ud fra en cost-benefit-analyse vurdere, om vi skal afsætte vores produkter i England eller på andre markeder,” siger Peter Giørtz-Carlsen.
Han understreger dog, at det britiske marked er så stort – det udgør omkring 25 pct. af hele Arlas omsætning, og der er investeret stort i opbygning af en stærk platform – så England vil altid været et meget vigtigt marked for Arla, der jo ejes af mælkeproducerende landmænd i og uden for England.
I dag er ca. 80 pct. af alt det, Arla sælger i England, produceret lokalt af engelsk mælk. Resten – forskellige oste, yoghurt og Lurpak-smør – laves på Arla-anlæg i Danmark, Sverige eller Tyskland. Omvendt sendes bl.a. cheddaroste under Castello-mærket fra et af de ti engelske anlæg til kunder i Kontinentaleuropa.
Arla-direktøren understreger, at en recession i Storbritannien forårsaget af corona eller brexit – eller begge dele – selvfølgelig vil påvirke Arla. Har forbrugerne færre penge at købe for, går det formentlig i et eller andet omfang ud over premium-brands som Lurpak.
Men Arla spiller på alle heste og kan af f.eks. smør også levere et lidt billigere mærke som Anchor plus en lang række private labels til kunderne i den britiske detailhandel og foodservice.
