Bang & Olufsen blev onsdag aften tvunget ud i en massiv nedjustering, og dommen fra investorerne er nådesløs torsdag formiddag:
Aktien får gigantiske hug og er i skrivende stund nede med over 30 pct.
Kurstæskene ønsker B&O-topchef Henrik Clausen i et interview med Børsen ikke at forholde sig til, men han siger:
"Men vi er selvfølgelig ikke tilfredse med denne her justering til omsætningen. Men der er ting, der ikke er gået som planlagt."
Han henviser til, at B&O med nedjusteringen skærer massivt i forventningerne til omsætningen i regnskabsåret 2018/19. Før forventede selskabet en vækst i salget på over 10 pct., men det er nu ændret til en forventet vækst på 0.
Fremrykker regnskab
Den overraskende udvikling får B&O til at fremrykke offentliggørelsen af halvårsregnskabet i fra den 15. til den 8. januar.
"Vi vil gerne ud og kommunikere med investorer og markedet så hurtigt som muligt, fordi det forstår vi, at det er der et behov for," siger Henrik Clausen.
Hvorfor giver I ikke de oplysninger til markedet nu i stedet for at vente til januar?
"Det, vi har nu, er foreløbige tal, og vi har et bud på konsekvenserne i forhold til andet halvår, og så arbejder vi videre med et detaljeret grundlag frem mod offentliggørelsen af halvårsrapporten i starten af januar. Vi har en forpligtelse til at kommunikere ud fra den indsigt, vi har nu," lyder det fra Henrik Clausen.
Nye butikker skuffer
Årsagen til nedjusteringen er ifølge B&O bl.a., at "der har været en forsinket effekt i forbindelse med nedlukning af salgssteder med lav performance til åbningen af nye salgssteder."
Og så er B&O oven i det blevet ramt af leveringsforsinkelser som følge af et nyt samarbejde med en logistikpartner, fremgår det af meddelelsen til fondsbørsen, der blev sendt sent onsdag aften.
"Men vi er komfortable med, at vores strategi er den rigtige," siger Henrik Clausen.
I skriver i meddelelsen, at der er tale om forsinkede effekter. Hvordan ved du, at det bare er forsinkede effekter og ikke effekter, der ender med at udeblive?
"Jeg har ikke yderligere kommentarer nu. Men det er klart, at når vi skriver det, så er det, fordi vi opfatter det som en forsinket effekt."