Konkurrencen er benhård på revisionsmarkedet. Se mod nye muligheder, lyder opfordringen til revisorerne fra brancheorganisationen FSR – danske revisorer.
Omsætningen i revisionsbranchen steg beskedent med 1,7 pct. i 2013 til 15,5 mia. kr. Et øget prispres gør det sværere at skabe indtjening, skriver FSR i en ny analyse.
"Vi står på bagkanten af en finansiel krise, hvor virksomhederne har kigget kritisk på deres udgifter til revisor og rådgivere, derfor er der naturligvis en skærpet konkurrence og den situation vil fortsætte i den kommende tid. Den er både internt i branchen og med andre aktører uden for branchen som for eksempel advokater," forklarer Charlotte Jepsen, der er adm. direktør FSR.
Fokuser på andre ydelser
Vejen frem er, at revisorerne skal fokusere mere på rådgivning, mener hun.
Revision tegner sig i dag for 46 pct. af omsætningen i branchen. Øvrige ydelser som udarbejdelse af regnskaber og skatterådgivning for henholdsvis 16 og 13 pct.
"Der er ingen tvivl om, at virksomhederne går efter at få mest for pengene. Det som man formentlig vil se mere af er, at revisorer udnytter deres indsigt fra revisionen til også at give gode forretningsmæssige råd også," mener Charlotte Jepsen.
Kim Klarskov Jeppesen, der er professor på CBS, Institut for Regnskab og Revision, er enig.
Han påpeger, at priskonkurrencen er langt hårdere på revision end den er på rådgivning.
"Rådgivning er mindre prisfølsomt end revision. Hvor kunderne skæver mere til prisen, når de køber revision, så er den forventede kvalitet mere afgørende, når det gælder rådgivning," siger han Kim Klarskov Jeppesen.
Færre ansatte
Revisionspligten er lempet flere gange de senere år, så helt små selskaber ikke længere behøver at lade sig revidere. Det har betydet at flere har fravalgt revision.
Det har også den konsekvens, at revisorbranchen er blevet mere konjunkturafhængig end den var for 5-10 år siden. Og fra 2008 til 2011 faldt antallet af ansatte i branchen med 1200 til nu 14.866.
"Det som jeg hæfter mig ved er at, erhvervslivet nu viser tegn på, at virksomhederne er klar til vækst, og hvis virksomhederne skifter gear, er der også basis for, at revisionsbranchen gør det. Og det vil alt andet lige give basis for en forøgelse af medarbejderstaben," siger Charlotte Jepsen.
Tilpasser sig løbende
I det hele taget er hun stadig fortrøstningsfuld på branchens vegne, fordi den har formået at tilpasse sig omgivelserne, forklarer hun og henviser til en Yougov-måling blandt 488 små og mellemstore virksomheder, der viser, at revisorerne er deres foretrukne sparringspartner.
"Vi kan i undersøgelsen se virksomhederne give udtryk for, at revisorerne har en unik position, fordi de har et indgående kendskab til den enkelte virksomheds strategi og økonomi og samtidig har bred indsigt i for eksempel brancheforhold," siger Charlotte Jepsen.
De 12 største revisorhuse tegner sig for halvdelen af omsætningen i branchen.
Der er 3991 godkendte revisorer i Danmark. 1914 er registrerede revisorer, 2076 er statsautoriserede revisorer.