Tempoet på udviklingen af en vaccine mod ebola skrues i vejret, efter at både den internationale organisation Gavi og den amerikanske regering har sat milliarder til side til at købe vacciner mod ebola for.
Det kan føre til ekstra travlhed og gevinster for danske Bavarian Nordic.
Torsdag meldte den internationale organisation Gavi, at den i samarbejde med en række lande samt Melinda og Bill Gates Fonden har 300 mio. dollar (1,8 mia. kr.) klar til indkøb af ebola-vacciner, lige så snart verdenssundhedsorganisationen WHO anerkender en vaccine til brug.
Samtidig godkendte Repræsentanternes Hus i USA et nødbudget på 5,4 mia. dollar (32,4 mia. kr.) til kampen mod ebola.
”Hele ambitionen om at udvikle en ebola-vaccine er ekstremt accelereret på udviklingssiden, og på finansieringssiden står mange klar til at bidrage,” siger Rolf Sass Sørensen, investor relations chef i Bavarian Nordic.
Konkurrent stod af
Det understreges af, at Bavarian Nordic i begyndelsen af december opnåede et fordelagtigt lån på 50 mio. euro (372,5 mio. kr.) fra den europæiske investeringsbank EIB. Lånet skal bidrage til forskning i vacciner i infektionssygdomme og kræft, herunder udviklingen af en ebola-vaccine.
Det danske biotekselskab har allerede samarbejde med britiske Glaxosmithkline og amerikanske Johnson & Johnson om udviklingen af en ebola-vaccine.
Torsdag måtte et samarbejde mellem medicinalkoncernen Merck og biotekselskabet Newlink suspendere udviklingen af en ebola-vaccine på grund af bivirkninger hos de undersøgte patienter. Dermed er Bavarian Nordics to partnere forrest i kapløbet om en vaccine.
”Vi er allerede begyndt studier i mennesker med GSK og gør det snart med J&J, og jeg tror, at det mere er et spørgsmål om måneder end år, før end vi indleder fase 2,” siger Rolf Sass Sørensen.
Vacciner kan begynde næste år
Samtidig har de europæiske myndigheder opfordret til, at man søger om såkaldt ”compassionate use”, hvilket betyder, at et endnu ikke godkendt lægemiddel kan anvendes til behandling, hvis der ikke er andre muligheder til stede i markedet.
Det er allerede tilfældet med Bavarian Nordics koppevaccine, ligesom det tidligere også har været anvendt med Novo Nordisks blødermiddel Novoseven.
”Det er sandsynligt, at så snart man har fase 1-data og går i gang med fase 2-udvikling, så vil medicinalselskaberne søge om såkaldt ”compassionate use” og begynde at vaccinere. Derfor tror jeg, at det vil ske i løbet af 2015, at man begynder at vaccinere folk,” siger Rolf Sass Sørensen.
Villighed til betaling
Selv om tempoet i bestræbelserne på at udvikle en ebola-vaccine allerede er højt, så vil de seneste tilkendegivelser om, at der står milliarder klar til at købe den første vaccine, der anerkendes til brug, sætte yderligere kul på tempoet hos de medicinalselskaber, der kæmper om at komme først.
”Det ændrer ved tempoet. Det gør det, fordi det viser, at der er villighed til at betale lige så snart, der er en vaccine klar. Det stimulerer efterspørgslen og tempoet hos vores partnere.” siger Rolf Sass Sørensen.
Bavarian Nordics topchef Paul Chaplin har tidligere vurderet over for Børsen, at produktionen af ebola-vacciner kan blive en lige så stor milliardforretning for det danske selskab som produktionen af koppevacciner allerede har været.