ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bavarian-boss om aktiekollaps: Mange ser det som en købsmulighed

Bavarian Nordics regnskab for tredje kvartal overraskede positivt, og selvom regnskaber inden for biotek som oftest er forudsigelige og derfor har fået stemplet "non-event", så rykkede dagens regnskab aktien i vejret med over 3 pct. i den indledende handel. Den har dog nu stabiliseret sig lige under en stigning på 1 pct.
Virksomheder
Bavarian Nordic når årets mål for omsætningen i tredje kvartal

Investorerne læser med, når der er nyt fra Bavarian Nordic, og de holder et vågent øje med aktiekursen, som på et øjeblik blev halveret som følge af et fejlslagent fase 3-studie med prostatakræftmidlet Prostvac i september.

Men ifølge topchef Paul Chaplin er investortilliden intakt.

Har du oplevet ændringer i dine forhold til investorer siden september?

"Faktisk ikke. En uge efter havde vi kapitalmarkedsdagen i New York, som var en meget positiv begivenhed. Feedbacken var positiv."

"Den følelse og tilbagemelding, jeg har modtaget personligt, har faktisk kun været positiv."

Stor risiko - stort aktiedrop

Aktien faldt fra en pris på over 440 kr. til 230 kr. 15. september. I dag koster aktien omkring 261 kr., hvilket afspejler, at værdien af Prostvac nu er taget ud af ligningen.
Penge
Bavarian-boss fik skæbneopkald torsdag aften: Reaktionen var chok

"Mange ser det som en købsmulighed. Mange var ikke så vilde med risikoen ved Prostvac, og den er væk nu, så det er en mulighed for at købe sig ind for dem," siger Paul Chaplin.

Lige nu kigger investorerne på dig som topchef for en forsikring om, at Bavarian Nordic fortsat er en god investering. Hvor meget forsikring kan du give dem?

"Jeg synes stadig, vi fundamentalt er en solid investering. En anden kæmpe begivenhed i år var, at vi underskrev, hvad der bliver omtalt som en blockbusterkontrakt med den amerikanske regering omkring frysetørret Imvamune (koppevaccine, red.). Så vores basis-forretning, som giver en god omsætning, fortsætter."

Anerkendt vaccineplatform og ny strategi

"Det er endnu en godkendelse af vores vaccineplatform, og vi har udviddet vores partnerskab med Janssen, som også er et skulderklap til vaccineplatformen."

Fordi Bavarian Nordic stadig ikke har offentliggjort sin analyse af, hvorfor Prostvac-studiet fejlede, er investorer og analytikere nysgerrige efter at få at vide, hvor meget resultaterne kan betyde for biotekkoncernens øvrige kræftvacciner og den centrale vaccineplatform.

Forskellen på studiet med Prostvac og de øvrige studier er, at det var et studie af kræftvaccinen som enebehandling af prostatakræft, mens Bavarian Nordic nu udelukkende tester sine vacciner i kombination med andre midler.

"Jeg kan forstå, at der noget usikkerhed omkring immunonkologi (kræftbehandling, der bruger kroppens immunsystem, red.) efter Prostvac-floppet, men den strategi, vi arbejder med, er en helt anden end den for Prostvac. En strategi, som vi har gode videnskabelige rationaler for, gode data fra dyr, og en strategi som andre på markedet følger, og som bliver støttet og anerkendt af industrien."

"Tingene skal bundfælde sig"

"Tingene skal stadig lige bundfælde sig, men efterhånden som der kommer nye data, vil investorer indse, som jeg gør, at Bavarian Nordic forbliver en solid investeringscase, og at der er en meget spændende fremtid foran os."

Det er gået knap to måneder siden 15. september, som jeg er sikker på, investorerne husker som var det i går. Hvor tit tænker du på den dag?

"Ikke ofte. Det var en stor dag i år. Selvfølgelig en stor begivenhed. Det var skuffende. Det var et tilbageslag. Men for at være ærlig, så var vi en uge efter til kapitalmarkedsdag i New York, og vi rykker videre. Vi har andre programmer og andre aktiviteter, der kræver vores opmærksomhed."




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis