Chok.
Det var den umiddelbare reaktion, da Bavarian Nordics topchef, Paul Chaplin, blev ringet op torsdag aften med beskeden om, at det er formålsløst at fortsætte med udviklingen af kræfthåbet Prostvac.
Den uafhængige dataovervågningskomité (DMC) havde resultater klar fra sin tredje interimanalyse af studiet af Prostvac mod prostatakræft.
"Jeg vidste, at DMC holdt møde, så jeg ventede opkaldet."
Hvad var din reaktion?
"Chok. Jeg var simpelthen ikke mentalt forberedt på en fiasko i interim 3."
"Det betyder ikke, at jeg ikke var forberedt på en potentiel fiasko, men vi havde ikke rigtig forventet, at det var en sandsynlighed."
De dårlige analyseresultater, som Paul Chaplin ikke engang selv har set endnu, fordi de fortsat ikke er udleveret af komitéen, river topchefens billede af midlet midt over.
Mandag kom nye positive afsløringer
Selvom det er et vilkår i biotek, at langt fra alle midler ender ud som succeser, så var håbet til Prostvac stort, for så sent som i mandags blev der præsenteret observationer fra studiet, som topchefen tolkede som positive.
Det var hovedforskeren på studiet Prostpec af Prostvac som selvstændig behandlingsform af prostatakræft, dr. James Gulley, der løftede sløret for observationer, som heller ikke Paul Chaplin før havde set.
"Den præsentation var opmuntrende," fortæller topchefen.
Formålet med studiet har været at afgøre, om patienter behandlet med Prostvac har større chance for at overleve end patienter behandlet med placebo.
I alt blev 1297 mænd rekrutteret til forsøget, og i juni 2015 havde alle været igennem behandlingen. Analysen, der landede sent torsdag var den tredje i rækken af foreløbige analyser.
Dårlig analyse giver kursfald omkring 50 pct.
De to første viste positive takter, men tredje blev enden for forsøget, og det sender fredag aktien ned med omkring 50 pct., hvilket sender den tilbage på det niveau, den havde for omkring et år siden i kurs 223.
Synes du, det er fair?
"Når du kommer med et chok som det her med et fejlet fase 3, er der typisk en overreaktion, og så vil der højst sandsynligt komme et rebound på et tidspunkt til et niveau, som markedet vurderer er en fair værdiansættelse af vores virksomhed og pipeline."
På kort sigt er det en forventet melding fra den amerikanske regering om en ny kontrakt på koppevaccinen Imvamune
"Den amerikanske regering planlægger, siger de selv, at tildele en kontrakt senere denne måned, så jeg tror vi vil opdatere markedet, med rette grund, med en ny kontrakt, hvilket er første skridt mod at erstatte den frosne version med en frysetørret version," siger Paul Chaplin.
"Når vi annoncerer det, håber jeg, den kontrakt vil sikre vores omsætning i de kommende år, som vil hjælpe os med at sikre den strategi, vi har lagt frem," fortsætter han.