Bagmandspolitiet har anholdt den tidligere globale chef for offentlige kunder i OW Bunker, Lars Bohn, i en sag, der stammer fra Italien.
Sagen har været omtalt tidligere på ugen, fordi OW Bunker-chefen blev kædet sammen med en sag i Italien, hvor politiet mistænker ham for at have medvirket til svindel med fiktive oliehandler til den italienske flåde for 55 mio. kr., der trak tråde til mafiaen.
Han blev senere efterlyst af det italienske politi.
Lars Bohn har siden meldt sig selv til Bagmandspolitiet, og efter en afhøring her er han blevet anholdt. Han vil senere blive stillet for en dommer med begæring om varetægtsfængsling.
Det skriver Bagmandspolitiet i en meddelelse.
"Den anholdte er under mistanke fra de italienske myndigheder for at have deltaget i bedrageri og svig. Vi er fra dansk side naturligvis også meget opmærksomme på, hvilken rolle den anholdte kan have i det ganske omfattende sagskompleks, som vi for tiden undersøger sammen med kuratorerne i boet efter OW Bunker. Men vi har endnu ikke et fuldt overblik over, hvad der er sket i det konkursramte selskab," siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen.
Ikke andre sigtede
Hos Bagmandspolitiet understreges det, at det i sidste ende vil være op til domstolene, om Lars Bohn skal udleveres til Italien.
"Der er nogle formelle spørgsmål, der skal falde på plads, men jeg forventer, at den anholdte i løbet af nogle uger vil blive udleveret til de italienske myndigheder," siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen.
Ifølge Morten Niels Jakobsen er der fortsat ikke andre sigtede eller anholdte i det samlede sagskompleks omkring OW Bunker.
"I samarbejde med kuratorerne har vi stadig en intens undersøgelse af forholdene i og omkring OW Bunker. Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvilke yderligere skridt som vi i den kommende tid vil tage i forhold til det samlede sagskompleks," siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen.
"Jeg har intet at skjule"
Børsen var i går i kontakt med Lars Bohn, som nægtede kendskab til sagen i italien, hvor politiet mistænker ham for at have medvirket til svindel med fiktive oliehandler til den italienske flåde for 55 mio. kr.
"Jeg har intet at skjule og er rystet over, at der ligger en arrestordre på mig," sagde han.
Svindelen er angiveligt foregået i forbindelse med salg af bunkerolie i havnebyen Augusta på Sicilien.
OW Bunker-chefen var i 2010 ansvarlig for, at den nu konkursramte virksomhed vandt ordren på at levere olie til den italienske flåde.
Men fordi OW Bunker ikke havde noget italiensk kontor, valgte man, for en lille del af kontrakten, at bruge en italiensk mellemhandler, Global Chemical Broker som leverancepartner.
Ifølge de italienske medier blev olien dog aldrig leveret fra Global Chemical Broker til flådestationen.
Alligevel sendte OW Bunker en faktura til flåden på 55 mio. kr., som blev betalt af den italienske stat, hvorefter Global Chemical Broker fik pengene.
Det var Lars Bohn, der udstedte fakturaen.
"Det gjorde jeg, fordi jeg havde fået bekræftelsen fra alle steder på, at ordren var leveret. Flåden havde kvitteret for modtagelsen, der forelå en kvalitetsrapport fra en uafhængig kontrolinspektion, og Global Chemical Broker havde fremvist kvittering på, at de havde leveret olien," sagde Lars Bohn i går.
Vil til USA
Den nu anholdte OW Bunker-chef fortalte desuden til Børsen i går, at han satser på at holde jul i USA, hvor han bor.
Også selvom han vidste, at han er efterlyst af det italienske politi.
"Jeg er et ærligt menneske og har ikke tænkt mig at løbe væk eller gøre noget andet forkert. Jeg er interesseret i at hjælpe alt, hvad jeg kan, men det er min plan, at jeg rejser hjem til USA, så hurtigt som det er muligt,” sagde Lars Bohn.
Han tilføjede, at han ville samarbejde med Bagmandspolitiet i sagen.
”Når man ikke har noget at skjule, er det bedst at spille med åbne kort, så det har jeg tænkt mig at gøre. Men jeg ved ikke hvordan der bliver reageret fra det danske bagmandspolitis side, når jeg skal ind og afgive forklaring.”