Når KPMG Danmark bryder med sit internationale netværk og bliver til EY senere på året, vil Arla følge med under de nye faner. Men slaget er alligevel ikke vundet for den kommende revisorgigant.
Arla smider nemlig en joker: Selskabet har valgt at blive i KPMG-netværket på internationalt niveau.
Det betyder med andre ord, at EY bliver revisor for mejerigiganten i Danmark, når fusionen med KPMG Danmark formentlig bliver godkendt i løbet af foråret.
Men i alle de udenlandske datterselskaber, vil det fortsat være KPMG, der reviderer Arla.
"Det vil være EY, der underskriver regnskabet for Arla i 2014 herhjemme. Men vi har samtidig valgt at fastholde den dygtige KPMG-bemanding vi har lokalt rundt omkring i verden. Dem har vi været meget tilfredse med gennem flere år, og vi har følt, at kontinuitet er det, der er afgørende for os lige nu," siger finansdirektør i Arla, Frederik Lotz, om valget.
Kun frem til 2015
Arlas beslutning om, at have EY i Danmark og KPMG i hele resten verden til at revidere selskabet, sætter revisorerne under pres. For det er kun frem til 2015, at de skal deles om opgaven.
"2014 bliver et overgangsår. Når repræsentantskabet mødes i februar 2015 tager ejerne en beslutning om, hvem der skal være revisor fremadrettet. Og det er stadig helt åbent," siger Frederik Lotz.
Har I fået forsikring om, at EY og KPMG kan samarbejde om jer?
"Jeg har tillid til, at EY herhjemme og KPMG internationalt vil gøre deres ypperste for at få det her til at fungere. Tænker man lidt over det, så er det jo nærliggende, at begge har et stærkt incitament til at gøre et rigtigt godt stykke arbejde. Vi står jo over for at skulle lave en ny revisionsaftale fra 2015."
Arla er ikke en kunde, man skal kimse af. Mejerigiganten lægger samlet 12 mio. kr. for revision på verdensplan. Og selskabet har store interesser uden for Danmark, hvor 90 pct. af salget foregår.
Et svært valg
Efter KPMG Danmark med topchef Jesper Koefoed i spidsen har valgt at bryde med det internationale KPMG-netværk for at gå sammen med rivalen EY, er flere af selskabets kunder tvunget til at vælge side.
Vil de fortsætte med deres revisor i KPMG Danmark og dermed gå med over til EY, eller vil de blive i KPMG-netværket på internationalt niveau og skifte til det nystiftede selskab herhjemme, KPMG 2014.
Ecco, der er en kunde til en værdi af 7,7 mio. kr. på verdensplan, er blandt dem der har valgt at gå med KPMG til EY og dermed skifte revisor i hele resten af verden. Det samme har blandt andet Danske Bank, GN Store Nord og ØK valgt
Det nye KPMG 2014 har til gengæld vundet både Carlsberg og ikke mindst A.P. Møller-Mærsk over på sin side.
Vil ikke gå på kompromis
Kun Egmont og ISS har som Arla valgt en kombination af de to muligheder.
"Revision er en væsentlig proces, og vi er ikke indstillet på at gå på kompromis. Derfor vil vi ikke skifte et stort apparat ud inden vi har fuld sikkerhed for, at det bliver virkelighed (at fusionen bliver godkendt at konkurrencemyndighederne, red.)," siger Frederik Lotz.
Men bliver det ikke kompliceret at have en revisor her i landet og et andet netværk i resten af verden?
"Det er rigtigt, at det i dette overgangsår kan virke pudsigt, at vi har EY på toppen og KPMG i resten af verden. Men de mennesker, der sidder med Arla herhjemme og på de lokale kontorer, er et sammentømret team, som kender hinanden."
"Derfor har vi følt, at det var langt den mest solide løsning fremfor at træffe en beslutning, hvor man skulle skifte revisor i samtlige datterselskaber med meget kort varsel."