ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Arabisk millionindsprøjtning til robotrådgiver: “Jeg vil nødigt være den startup, der skal ud og starte en dialog helt fra bunden lige nu”

Midt i coronakrisen har

danske Nord Investments rejst 10 mio. kr. Størstedelen af investeringen kommer fra Arab Bank

Anders Hartmann, medstifter og adm. direktør i den danske robotrådgivningsfintech Nord Investments, som netop har landet en investering på 10 mio. kr. Arkivfoto: Jeppe Bøje Nielsen
Anders Hartmann, medstifter og adm. direktør i den danske robotrådgivningsfintech Nord Investments, som netop har landet en investering på 10 mio. kr. Arkivfoto: Jeppe Bøje Nielsen Jeppe Bøje Nielsen

Den danske fintech-virksomhed Nord Investments har netop trodset coronakrisen og landet en kapitalindsprøjtning på godt 10 mio. kr.

Og medstifter og adm. direktør i fintechen, Anders Hartmann, lægger ikke skjul på, at den nuværende krisesituation gør glæden ved millionindsprøjtningen endnu større.

“Vi er ekstremt taknemmelige for at få mulighed for at rejse penge i det marked, som vi befinder os i,” siger Anders Hartmann, der tilføjer, at processen omkring kapitalindsprøjtningen var i gang inden coronakrisens indtog.

“Jeg vil nødigt være den startup, der skal ud og starte en dialog helt fra bunden lige nu,” tilføjer han.

Mellemøstlig medejer

Nord Investments, der er stiftet i 2015 og tilbyder kunderne automatiseret investeringsrådgivning eller populært sagt robotrådgivning, har fået 7 af de 10 mio. kr. fra en af Mellemøstens største banker, den Jordan-baserede Arab Bank, og mere præcist bankens 100 pct.-ejede venturefond, Arab Bank Ventures.

Men selvom det kan lyde som en eksotisk investor for en dansk fintech-startup, så er der ikke stor forskel på en arabisk bank og en mere konventionel investor, mener Anders Hartmann.

“Jeg vil ikke sige, at det er meget anderledes. De to, som leder fonden, er nogle ganske erfarne startup-fyre, og de er topprofessionelle. Så det er ikke så tungt, som man måske kunne forvente,” griner medstifteren, der understreger, at Arab Bank i forvejen var medejer af Nord Investments med en investering i samme størrelsesorden.

Samtidig afslører Anders Hartmann, at den seneste millionindsprøjtning giver Nord Investments en værdisætning på den gode side af 100 mio. kr.

Vækst skaber interesse

Siden begyndelsen af 2019 er Nord Investments gået fra at forvalte 60 mio. kr. til i dag at have en portefølje på over 380 mio. kr., som bliver forvaltet for omkring 1750 kunder.

Og fintechens vokseværk er ifølge Anders Hartmann også en afgørende årsag til, at Nord Investments er en spændende investeringscase.

380​

mio. kr. forvalter Nord Investments i dag for 1750 kunder

“Vi har i den grad leveret på vores KPI’er (key performance indicators,red.) i 2019 og på sin vis også i første kvartal i år, og så går det hele altså lidt nemmere, når man kommer og spørger om penge,” lyder det fra medstifteren.

Væksten har dog også kostet på bundlinjen, hvor Nord Investments i de første tre offentliggjorte regnskaber samlet har tabt knap 8 mio. kr.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis