DSV præsenterede torsdag morgen regnskab for andet kvartal af 2025. Analytikerne havde ventet spændt på flere detaljer om integrationen af opkøbet af Schenker, som DSV også satte lidt flere datoer på. Halvdelen af integrationen ventes at være på plads inden udgangen af 2026, mens 75 pct. er på plads inden udgangen af 2027.
“Det er en anelse langsommere, end vi har set ved tidligere integrationer. Det er et af de røde flag, jeg har hejst tidligere, hvor jeg har nævnt, at markedet måske har håbet, at det kommer til at gå relativt hurtigt med den her integration, men det kommer til at gå langsommere,” siger Haider Anjum, analytiker i Jyske Bank.