Det er en super aftale, Genmab har indgået med Abbvie om salget af tre af Genmabs produkter - herunder Epcoritamab. Så simpelt lyder det fra Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank.
"Det er i mine øjne en super deal, Genmab har indgået. De havde i forvejen meldt ud, at de ledte efter partnerskaber, så det kommer ikke helt uventet. Men når det så er sagt, så vil jeg sige, at valget af partner er stærkt, og at aftalen er rigtig god," lyder det fra Søren Løntoft Hansen.
Som en del af aftalen får Genmab en upfront-betaling på 750 mio. dollar og er berettiget til yderligere milepælsbetalinger på 3,15 mia. doller.
Oven i vil Genmab være berettiget til gradvist stigende royalties, eller procenter, af salget af Epcoritamab uden for USA og Japan på 22-26 pct. I USA og Japan deles overskuddet før skat på salget ligeligt mellem parterne.
"Abbvie er efterhånden et stort farmaselskab og en stærk spiller. De har nogle muskler i forhold til markedsføring og kan bringe de her produkter til markedet," siger Søren Løntoft Hansen.
Aktien ligger efter offentliggørelsen af aftalen i toppen af C25 med en stigning på omkring 5 pct.
Opdateres