ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Analytiker om Carlsberg-aktien: “Jeg er godt nok meget i tvivl, det må jeg ærligt sige”

Carlsbergs topchef Cees 't Hart. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Carlsbergs topchef Cees 't Hart. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Carlsberg har leveret et årsregnskab fredag morgen, der ifølge aktieanalytiker Per Fogh fra Sydbank kan sende aktien begge veje i dagens handel.

“Det er lidt en todelt case det her,” siger han.

For ser man udelukkende på toplinje, så kan det få pilen til at vende nedad, men ser man på andre nøgletal, er der gode takter.

Det er en forsigtig prognose, som kan sætte sig i aktiekursen i dag. Jeg er godt nok meget i tvivl

Per Fogh, aktieanalytiker, Sydbank

“Volumen og omsætningen for hele 2020 er en spids under, hvad markedet havde forventet på forhånd. Det er primært drevet af en lavere volumenudvikling omsætning i Vesteuropa. Til gengæld synes jeg, at Asien og Rusland klarer sig relativt stærkt,” forklarer aktieanalytikeren.

Særligt Asien er positiv, siger han. Det har været det store vækstmarked for bryggeriet i en årrække, og Carlsberg viste gode takter i Asien, hvor omsætningen for året ramte 16,9 mia. kr. Estimater indsamlet af selskabet selv havde forudset 16.688 mio. kr.

“Carlsberg formår at have positive prismix-effekter i Asien i andet halvår. Det er ret interessant. Man formår at sælge flere special øl - altså dyrere øl, så man løfter omsætningen mere end volumenudviklingen. Det er klart mere positivt, end hvad markedet havde forventet,” siger Per Fogh.

En organisk tilbagegang i indtjeningen for hele året er også ret pænt i et år, hvor salget har været så hårdt ramt, vurderer han. Udviklingen kan ifølge ham tilskrives Asien.

Ifølge forventningerne til 2021 leverer Carlsberg det, som Per Fogh kalder en forsigtig prognose. Carlsberg venter en vækst på 3-10 pct. i det organiske driftsoverskud i 2021.

Hvad skal aktien i dag?

“Det er en forsigtig prognose, som kan sætte sig i aktiekursen i dag. Jeg er godt nok meget i tvivl, det må jeg ærligt sige. Det kommer an på, hvad markedet bider fat i,” siger Per Fogh.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis