ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Analytiker: Blue1-salg skal gøre SAS billigere i drift

Frasalget af Blue1 er et led i strategien om at gøre det skandinaviske luftfartsselskab SAS mere strømlinet og billigere i drift.

Det vurderer Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank, over for Ritzau.

Virksomheder
SAS sælger finsk datter
"Man får gjort selskabet mindre kompliceret og får formentligt billigere vilkår. Det er med til at sænke omkostningerne generelt for SAS og er en vigtig post i forhold til at fastholde en bedre rentabilitet," siger Jacob Pedersen.

Cityjet har overtaget 100 pct. af aktierne i Blue1, der har hovedkvarter i Finland, oplyser SAS i en pressemeddelelse.

Samtidig har SAS indgået en leasingaftale med Cityjet omkring otte nye Bombardier CRJ900-fly, der skal styrke rutenetværket.

"Blue1 var på et tidspunkt et selvstændigt flyselskab, men det er nu kun et produktionsselskab. SAS har stadigvæk en produktionsplatform i form af Cimber, som blandt andet bruges til at få personalet over på billigere vilkår," siger analytikeren.

"Set i det lys er Blue1 mindre betydningsfuld i SAS-regi og derfor giver det god mening at sælge det fra," siger Jacob Pedersen.

/ritzau/


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis