Krig i Europa, galopperende inflation og grumsede forsyningskæder har forpurret lysten til at lade sig notere på den københavnske fondsbørs. En stribe selskaber skulle ellers i løbet af dette forår være listet, men planerne er ifølge Børsens oplysninger foreløbig lagt på is.
Men nu lader it-konsulenthuset 7N sive, at det har en børsintroduktion i kikkerten. Måske allerede inden sommerferien.