ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Alle 2200 ansatte i modekoncern får bonus på 20 pct. af lønnen for indsats under coronapandemien

DK Companys 2200 ansatte tilbød at gå 20 pct. ned i løn, da coronaen ramte – de penge er betalt tilbage og nu har medarbejderne fået 20 pct. ekstra i november

Jens Poulsen, DK Company Arkivfoto: H. C. Jacobsen
Jens Poulsen, DK Company Arkivfoto: H. C. Jacobsen

De 2200 medarbejdere i modekoncernen DK Company har som tak for indsatsen siden coronaen ramte fået 20 pct. ekstra i løn i november. Topchef Jens Poulsen og den øvrige ejerkreds er nu sikre på, at selskabet kommer gennem det turbulente 2020 med et pænt overskud trods en omsætning, der ender en halv mia. kr. lavere end budgetteret for et år siden, og derfor er der mulighed for at give medarbejderne et økonomisk klap på skulderen. I alt løber det op over 10 mio. kr.

160

medarbejdere blev afskediget i DK Company

“I foråret, da alt så rigtig mørkt ud, kom medarbejderne selv og tilbød at gå 20 pct. ned i løn. Det var rigtig flot. Efter tre måneder, da vi kunne se, at udviklingen ikke var gået helt så galt som vi frygtede i starten, betalte vi lønnedgangen tilbage, og nu vil vi gerne give de ansatte lidt ekstra, de kan bruge sammen med familien her op til jul,” siger Jens Poulsen.

De ekstra 20 pct. i november i gives til alle på kontorerne i Ikast, Vejle og København, på indkøbskontorerne i Kina og Bangladesh samt medarbejderne i dk companys egne butikker.

I foråret, da alt så rigtig mørkt ud, kom medarbejderne selv og tilbød at gå 20 pct. ned i løn

Jens Poulsen, topchef, DK Company

DK Company fik som alle andre i modebranchen et chok, da der tidligere i år blev lukket ned for detailsektoren på et tidspunkt, da for længst bestilte varer hver eneste dag kom ind fra leverandørerne, men ingen kunne eller ville tage imod – og ingen af DK's kunder havde lyst til at afgive ordrer på varer til levering senere.

Modekoncenen måtte i foråret sende 600 medarbejdere hjem med lønkompensation og afskedige 160.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis