Først indkasserede Asger Aamund over 350 mio. kr. på at sælge sin aktiepost i Bavarian Nordic. Så købte han op under kursnedturen, og allerede nu forgyldes erhvervsmanden af sit comeback som aktionær.
Asger Aamunds exit som storaktionær for en måned siden har sendt Bavarian Nordic-aktien ned. Men her til formiddag kan han fejre, at kursen er tilbage over 210.
I går lunede en god konkurrentnyhed, og i dag sender meldingen om gode patientresultater aktien 10 pct. op. Det har dermed allerede gjort Asger Aamunds comeback som aktionær i Bavarian til en guldrandet forretning.
"Jeg mener, at det er ligegyldigt, om man køber ind på et niveau, der hedder 180 eller 210, for den kommer op i helt andre værdiansættelser inden for de næste 18 måneder," siger Asger Aamund, der ikke vil ud med opkøbets størrelse, men kalder det pænt.
Nu vender han ryggen til sin nye millioninvestering i Bavarian det næste halvandet års tid og afventer udviklingen.
Naturlig kursnedtur
Aamund ventede "nogle dage" efter aktiesalget med at købe aktier tilbage. Har han ventet en uge og købt sig tilbage ind 3. februar, lød kursen på 180 og dermed 15 pct. lavere end efter det store aktiesalg.
Aamund vil ikke kommentere markedsudviklingen nærmere eller prisen på hans nyindkøbte Bavarian-aktier, men spekulation er det ikke, understreger han.
"En aktie vil oftest falde tilbage, når der bliver solgt for over 300 mio. kr. Men jeg tror fuldt og fast på, at der kommer en række robuste nyheder fra selskabet i løbet af året, så jeg har med stor tryghed og god samvittighed reinvesteret i aktien," siger Asger Aamund.
Den tidligere mangeårige bestyrelsesformand ser med de lange briller på kursen i stedet for de periodiske udsving, og her føler han sig sikker på en langsigtet kurs mod et Bavarian, der bliver markant mere værd. Derfor er han også klar med nye millioner.
"Det er en stærk trend, for der ligger en række nyheder og venter på at materialisere sig. Jeg vil ikke udelukke, at jeg går ind og køber mere, for jeg mener, at det er en ret sikker investering," lyder det fra erhvervsmanden, der netop har rundet 75 år.
Gode nyheder i kø
Dagens kurshop skyldes nye testresultater af midlet Prostvac mod prostatakræft, der ifølge selskabet nu kan bevise, at midlet forlænger levetiden for alvorligt kræftsyge.
Bavarian steg godt 5 pct. mandag på nyheden om, at Bristol-Myers Squibb har købt et mindre biotekselskab med aktiviteter inden for lægemidler mod kræft.
"Købet vidner om øget interesse omkring de terapiområder, som Bavarian Nordic arbejder med, og har sat fokus på potentialet for, at Bavarian Nordic opnår en partnerskabsaftale om Prostvac," skriver Nordea her til morgen.
Mere godt nyt i år
En aftale vil sende biotekaktien markant op, vurderer banken og fastholder dermed sin købsanbefaling på Bavarian. Ikke overraskende deler Aamund Nordeas syn på Bristol-Myers Squibbs opkøb.
"Det skærper interessen for Bavarian Nordic, for en del af de store spillere er meget interesserede i det kræftvaccineprogram, Bavarian Nordic har. Så jeg hører til dem, der tror på gode nyheder, inden året er omme," siger Asger Aamund.
Kursen er nu blot 4 kr. fra niveauet, hvor Aamunds aktiesalg sendte Bavarian ned. Den er steget 16,5 pct. på to dage.
Asger Aamund solgte sine næsten 1,8 mio. aktier til kurs 200, hvor rabatten i storudsalget på 7,5 pct. pressede kursen. Han havde gerne beholdt noget af sin aktiepost, men tog Nordeas råd og solgte det hele. Aamund skyldte sin bankforbindelse et trecifret millionbeløb og fik nu muligheden for at betale tilbage.