Det kan godt være, at formanden for KPMG afviser at købe op blandt de danske revisionshuse. Men det kan lige såvel tolkes som en forhandlings-trick, mener man hos BDO og Beierholm.
Partnerne i den danske del af KPMG har valgt at bryde med det internationale KPMG-netværk for i stedet at gå sammen med Ernst&Young (EY).
Fusionen efterlader KPMG International med en gedigen opgave, hvis giganten igen skal få fodfæste på det danske marked. Recepten er at holde på de mest værdifulde kunder, kapre landets dygtigste partnere og købe op i branchen.
Få overblik over sagen her.
Blank afvisning
Allerede dagen efter, fusionen mellem det danske KPMG-firma og EY blev annonceret, blev der derfor spekuleret i, at KPMG International ville gå efter nummer fire og fem herhjemme: BDO eller Beierholm.
Men formanden for det internationale KPMG-netværk Michael Andrew har over for Børsen blankt afvist at gå sammen med en af de to.
"Vi har overvejet det, men selvom BDO og Beierholm gør det fremragende, henvender de sig til et segment af små og mellemstore virksomheder, som vi ikke er interesserede i," lød det fra Michael Andrew.
Men det er en afvisning, der preller af på direktørerne i de to huse.
"Det kan vi lige så godt fortolke som et forhandlingsudspil som en afvisning," siger Stig Holst Hartwig.
Ville BDO da være interesseret i at komme under KPMG's faner?
"Vi har tidligere sagt, at vi har det godt, som vi har det, og at den markedsposition, vi har, er god. Men når nogle tilbyder en seriøs kop kaffe, så tager vi selvfølgelig også den."
Også hos Beierholm tager man afvisningen fra Michael Andrew med et gran salt.
"Det er ikke en del af vores planer at gå sammen med andre. Men vi ser selvfølgelig på de muligheder, der måtte komme, og spekulerer ikke så meget i, hvad Michael Andrew måtte komme med af udtalelser til pressen," siger Kenneth Jensen, adm. direktør i Beierholm.
Kan blive en fordel
Uanset hvad, mener begge revisorchefer, at KPMG-EY-fusionen kan blive en fordel.
Michael Andrew har forklaret, at KPMG-netværket bevidst vælger ikke at fokusere på mindre og mellemstore virksomheder. Og den samme strategi er i dag gældende i EY, som for længst annoncerede, at huset satser på storkunder.
"Vi er ikke i tvivl om, at det her flytter noget over til os, der har en fokuseret strategi om at eje denne gruppe af SMV-kunder. Det kan man også se i vores resultater," siger Stig Holst Hartwig.
Deloitte er det største revisorselskab herhjemme. Det nye EY vil lægge som nummer to fulgt af PWC, BDO og Beierholm.